Skal jeg vove at ringe til Nelson?

Anmeldelse

14.04.14

Anastassia Arnolds roman Smertefælden lader læseren være fluen på væggen i et dybt fortvivlende lang-distance-forhold mellem den franske feminist og eksistentialist Simone de Beauvoir og den amerikanske kultforfatter Nelson Algren. Romanen er en medrivende blanding af brevudveksling, rejsedagbog og fiktion. Til tider med lidt for meget sukker mellem linjerne.

Sara Hornum Inanloo

»Jeg mærker min skede sno sig sultent om ham …Jeg nyder at mærke dine hænder…Nyder du dem?…Hele aftenen har jeg længdes efter at mærke dem på min krop…Du skal mærke dem hele natten…Vi synker ned på gulvtæppet ved kaminen. Smider tøjet og elsker nøgne foran ilden.«

Det er ikke citater fra Fifty Shades of Grey eller Tidens Kvinder, men derimod linjer fra en af forrige århundredes største kærlighedsaffærer, som de udfoldes i romanen Smertefælden: Simone de Beauvoir og Nelson Algren – en kærlighedsanatomi. Romanen udkom første gang i 2006, men er sidenhen blevet revideret, tilføjet forord og genudgivet på Forlaget Aronson.

Ifølge forfatteren Anastassia Arnold - som også er ophavskvinde til den filmatiserede bestseller Balladen om Marie - er romanen hverken biografi eller reportage, men snarere en »fremmanen eller en levenliggørelse.« Baseret på en næsten tyve år lang brevudveksling mellem feminist og eksistentialist Simone de Beauvoir og forfatteren Nelson Algren, er det blevet til en polyfonisk kærlighedsfortælling. En rejse i selve kærlighedens krop.