Satirisk kønsthriller
Det er imponerende, hvor meget der er på færde i Lina Wolffs tredje udgivelse, der nu, som den første af de tre, findes på dansk. Romanen De polyglotte elskere vandt i 2016 Sveriges største litterære pris, Augustprisen.
Det lyder fornemt, og allerede ved titelbladet må jeg have fat i den digitale fremmedordbog. Polyglot betyder flersproget, ‘mange-tunget’. Og lige præcis oplevelsen af ikke at forstå løber som et tema gennem romanen. De polyglotte elskere handler nemlig mest af alt om (mis)kommunikation. Om sprog, men også om det, der sker før og under og efter sproget. Om gestikken og berøringen; om volden, magten og afmagten i mødet mellem mennesker i en virkelighed, hvor alle intime relationer er medieret af sproglige, seksuelle eller økonomiske investeringer, med alt hvad det indebærer af fornedrelser og uharmoniske magtbalancer mellem mænd og kvinder.
Det ser dystert ud, og det er det sådan set også, men Wolff udfolder det hele med en konstant understrøm af ironi, på én gang bidsk, subtil og burlesk. Det er feministisk kritik i thrillerklæder.
Romanens første fortællestemme, den provinsielle, lakonisk hårdføre og kyniske Ellinor,
