Print artikel

At sætte sig mellem to stole

Profil
29.05.17
Forlaget Escho er opstået med udgangspunkt i pladeselskabet Escho og det bagland af musik- og kunstinteresserede, der hører til der. I en uforfærdet sammensmeltning af genrer og arbejdsmetoder, har forlaget med sine udgivelser især fokus på én ting: at hive litteraturen ned fra piedestalen og ud blandt mennesker

I kernen af et succesfuldt pladeselskab, der ikke rigtig skulle have været et pladeselskab, opstod der i 2011 det, der i dag er forlaget Escho. Seks år forinden var Nis Bysted, Anders Jørgen Mogensen og Nis Sigurdsson egentlig bare begyndt at arrangere undergrundskoncerter i København, men begyndte hurtigt at producere musik. Således opstod pladeselskabet Escho, der siden har udgivet plader med grupper som Iceage, Lower og Liss. I dag udgiver de bøger under samme navn. Af de tre stiftere, er det dog kun Anders Jørgen Mogensen, der står for at drive forlag, for »de to andre læser slet ikke bøger,« som han siger. Han opdagede hurtigt, at arbejdet med bøgerne optog ham mere end at udgive plader: »Så begyndte jeg at skrive rundt til de af mine yndlingsforfattere, som jeg vidste, ikke rigtigt var på noget forlag,« siger han og fortæller om samarbejdet med T.S. Høeg, som var noget af det første, forlaget gik i gang med. T.S. Høeg havde udgivet bøger på Borgen siden 1982, men da forlaget i 2009 blev lagt sammen med Gyldendal, var der ikke længere nogen til at udgive hans bøger. Forfattere i lignende situationer kom senere til, herunder Preben Major Sørensen og Bo Reinholdt, mens Simon Latz fra bandet Synd og Skam, der er signet hos Escho, og Anders Jørgen Mogensen også har udgivet bøger på forlaget.

Den røde tråd i Eschos kunstneriske arbejde på tværs af kunstarter er måske en særlig indignation; over alt det, der ikke kommer ud eller forsvinder i opkøb og sammenlægninger af de etablerede institutioner. Alt det, der glemmes, fordi der ikke er nogen til at kæmpe for det. Hvis man spørger Anders Jørgen Mogensen, hvorfor bøger og dermed forlag kan have svært ved at klare sig i Danmark, så er det ikke fordi, der er for mange bøger, men fordi litteraturen er blevet iscenesat som elitær: »Min drøm er jo i virkeligheden bare, at litteraturen igen bliver sidestillet med musikken og med film og tv-serier. At man står til fester og i stedet for at snakke om den nye HBO-serie, så kunne det godt være, at man bare snakkede om litteratur på den måde. Jeg vil egentlig bare have den væk fra piedestalen og ind i normaliteten.«

I oktober i år udkom Eschos seneste bogudgivelse, Det absolutte nærværs delirium, et udvalg af Henrik Bjelkes litteratur. Til udgivelsesreceptionen på Hovedbiblioteket sad Asger Schnack, Jacob Skyggebjerg og Rasmus Halling Nielsen på en lille scene og fortalte om deres forhold til den afdøde forfatter. Der var ikke den store ordstyring, blot en mikrofon, der gik på tur imellem de tre. Asger Schnack fortalte om sit første møde med Henrik Bjelke på en togtur i slutningen af tresserne. Rasmus Halling Nielsen stillede sig foran et mikrofonstativ og oplæste udvalgte tekststykker fra Solo Nolo, mens Jacob Skyggebjerg med vilde fagter og i rollen som den seje skolelærer læste op af en novelle og undervejs forklarede os, hvorfor Henrik Bjelke er fed. Manden bag udvalget, Anders Jørgen Mogensen, sad roligt og lod den enkelte fare ud i hver sin vilde begejstring for Henrik Bjelke. 

Forlaget Escho er et selverklæret opgør med en fastlåsthed i tænkningen af litteraturen i Danmark. I 2016 udgav de Bo Reinholdts Salveren, en lille roman, der oprindeligt udkom i 1997 til gode anmeldelser, men som herefter forsvandt hen i glemsel. Ifølge Anders Jørgen Mogensen skyldes bogens manglende gennembrud, at den afskrækker ved at ligne en krimi, mens den er alt for eksperimenterende i sproget til at fænge typiske krimilæsere. »Det er jo nok også det, der interesserer mig, og det er også det, som kendetegner Escho som pladeselskab, og egentlig også det litteratur, som vi producerer. Det er noget med at sætte sig mellem to stole og to verdener, som ikke i en normal litteraturopfattelse hører sammen,« siger han.

I stedet for identifikationen med én særlig kunstnerisk profil, bliver forlaget Escho snarere båret frem af en ideologisk forventning om at skabe kunst i et fællesskab. »I musikmiljøet er der et kæmpestort fællesskab, og det kunne jo være meget sjovt, hvis man kunne overføre det til litteraturscenen,« siger Anders Jørgen Mogensen. Fællesskabsidealet omfatter også identifikationen med andre små forlag i Danmark. Escho har senest i samarbejde med OVO press startet initiativet ’Boghandel, skifter’, hvor de mange små forlag mødes og sælger deres bøger. Dette fandt sidst sted 5. november på Bremen Teater i København, hvor over 30 forlag var til stede. »Hele projektet er jo også noget med at skabe en ny infrastruktur, fordi vi kan ikke regne med, at vi får nogen anmeldelser, vi kan ikke regne med, at vi får nogen former for omtale. Derfor skal vi starte vores egne ting. Og det er jo sådan en helt ny måde at se det på. At få skabt en kultur for læsere, hvor de ikke behøver få at vide af medierne, at det her, det er det rigtige, det her, det er det store, det her, det er det gode,« siger Anders Jørgen Mogensen om projektet. I den ånd fortsætter Escho med at udgive bøger, muligvis uden at vide, hvor de skal hen, men med blikket rettet fremad.