Print artikel

Olga har et problem

Olga med problemet. Foto: Dennis Lehmann
Artikel
12.03.14
Merete Pryds Helle er forfatter. På sin facebookvæg diskuterer hun med venner og kolleger, hvem der må anmelde hvem i det københavnske forfattermiljø. Det har fået Mads Aagaard Danielsen til at skrive et åbent brev til sin gamle ven Tue.

 

Kære Tue,

Jeg skriver, fordi jeg vil prøve at indføre dig i en polemik, der finder sted herovre i København. Det er noget med en pige, der hedder Olga, der er i tvivl om, hvordan hun skal behandle sine gamle klassekammerater, men alt det vender jeg tilbage til.

For jeg vil gerne indlede med at skrive noget til dig, som jeg aldrig har fået sagt. Du havde et talent, Tue. Du skrev en science-fiction roman på 700 sider engang, den handlede om en verden 48.000 år ude i fremtiden, hvor folk levede evigt og havde fået helt nye, moralske problemer at tage stilling til. Men du fik den aldrig udgivet, du fik vist ikke engang svar på den ansøgning, du sendte til forfatterskolen. I dag undrer det mig stadigvæk, at du ikke har udgivet noget.

Jeg så nok lidt op til dig, da jeg startede på danskstudiet i Aalborg, og du inviterede mig på øl ude i byen, selvom der var otte semestre imellem os. Men jeg syntes også, at de uddrag, jeg læste fra din hånd, var helt fantastiske. Du formåede at beskrive et tankevækkende fremtidsscenarie i et ungt og decideret farligt sprog; din tekst gjorde det ved mig, som jeg tror, at enhver god dystopi skal - den gjorde mig både alvorligt bange for og nysgerrig på fremtiden.

Men vi "litterater" på Aalborg Universitet, vi kom jo ikke rigtig i nogle bogcaféer, vi havde ikke rigtig noget miljø, og vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre, hvis vi ville lave andet end at være gymnasielærere. Og jeg tror også, at vi tit tænkte, at vi nok ikke duede til andet end at undervise; sådan tænkte jeg i hvert fald selv. 

Oppe i Aalborg havde vi slet ikke de samme problemer som Olga. Jeg tror faktisk slet ikke, der findes en eneste person i Aalborg, der har det samme problem som Olga.

Olga er nemlig kommet i problemer, Tue, i hvert fald på Facebook, fordi hun har anmeldt sin gamle klassekammerat, Rasmus, i Politiken. De to har gået i klasse sammen i to år, men de blev åbenbart ikke specielt gode venner i den periode. I hvert fald ikke lige så gode venner som Olga blev med Josefine, som hun derfor aldrig kunne finde på at anmelde. Er det ikke helt vildt, det her? Prøv at forestille dig, hvis det var os - hvis det var os, der skuede udover vores gamle studiekammerater og vurderede, hvem vi kendte dårligt nok til at anmelde i Politiken? Det er ikke småting, jeg oplever herovre i København.

Men Olgas problem er også, at hun ingen paragraffer har at kigge i. Inhabilitet er ikke sådan at sætte på formel, så hvornår går Olga over grænsen? Du må forstå, Tue, at det her er et spørgsmål, som selv den dygtigste forvaltningsretslektor har givet op overfor, nemlig det her med grænsen, for du må også forstå, at grænsen slet ikke findes, eller, den findes nogen gange, men faktisk talt så findes den nok ikke.

Nå, men en anden Tue, Tue Andersen Nexø, som vi jo hader, fordi han hader Jakob Ejersbo, han skrev, at det er umuligt at trække en grænse i et litterært miljø, der er så lille som det danske. Det kan være vanvittigt svært for os at forstå, Tue, at der i det hele taget findes et så lillebitte og lukket litterært miljø, når alt vi så i Aalborg var lange, endeløse marker og rungende, tomme klasselokaler, hvor vi jo egentlig bare forberedte os på at gøre det hele igen i andre klasselokaler, selvom der var mange andre ting, vi havde mere lyst til. Men vi havde bare ikke rigtig noget miljø at lukke os ind i, vi kendte i hvert fald ikke nogen, der kunne vise os en sti med et andet endemål end tjansen som underviser.

Men ifølge en fyr, der hedder Lars, så er det glimrende, at der findes et miljø i København, hvor unge og kommende forfattere, anmeldere og akademikere diskuterer ting og hænger ud og bagtaler og bliver kærester, og alt sådan noget, som han skrev på Facebook. Og ham Lars har garanteret ret; han ser garanteret tingene klart inde fra miljøets epicenter, men jeg ved ikke, om Lars er klar over, hvor mange fordele han egentlig selv har haft.

Tue, den egentlige grund til at jeg skriver er nok, at jeg muligvis har gjort mig nogle erfaringer, som betyder, at du skal revurdere, om du duer som forfatter. For selvom de basale, litterære evner selvfølgelig er et vægtigt parameter, så har jeg fundet ud af, at der nok også gælder andre. Jeg har fundet ud af, at der simpelthen var for få, der vidste, at du skrev dengang. Men vi havde jo heller ingen venner i kulturpressen eller på tidsskrifterne, som vi kunne fortælle det til. Vi var sådan set bare os selv, og retrospektivt set var det jo slet ikke nok. Måske er det derfor, at din bog stadigvæk kun findes på din computer? Det synes jeg, du skal tænke over.

De bedste hilsner,

Din ven Mads

 

 

I en tidligere version fremgik det, at "Lars" selv har gået på Forfatterskolen. Det er ikke tilfældet og fejlen er i den seneste version rettet.