Print artikel

Nyt til den magisk realistiske kanon

Anmeldelse
27.05.19
Argentinske Sara Gallardos særlige take på magisk realisme har gjort hende kendt i hjemlandet, og med en ny oversættelse bliver hun også tilgængelig for resten af verden.

Der findes forlag, som ser det som deres fornemste opgave at gøre os læsere opmærksomme på titler, vi sjældent selv ville være stødt på. Sådan et forlag er britiske Pushkin Press, der siden 1997 har forsynet markedet med både kendte, halvkendte og glemte klassikere i engelsk oversættelse. Mange af dem er oversat for første gang, andre er velfortjent blevet genudgivet. Seneste skud på stammen er argentinske Sara Gallardos novellesamling Land of Smoke, som forlaget er de første til at udgive på engelsk.

Det er med god grund, at Gallardo har klassikerstatus i hjemlandet. Forfatteren, der blev født i Buenos Aires i 1931 og som døde 57 år senere i 1988 af et astmaanfald, er velkendt, velanmeldt og prisvindende i hjemlandet og er derudover blevet sammenlignet med litterære mastodonter som Julio Cortazar og Jorge Luis Borges. Men uden for de argentiske og andre spansktalende landes grænser er hun mere eller mindre ukendt. Gallardo var en forfatter med fingrene i flere forskellige genrer og skrev ud over noveller også romaner, essays, avisklummer og børnebøger. Mest kendt var hun for sin magiske realisme og sit særlige greb om det, som det kommer til udtryk i Land of Smoke.

Hos Gallardo er det magiske ikke fjollet, prangende, ekstremt eller foldet ud i alskens farver og bøjet i neon. Magien og det uvirkelige er der, men den er neddæmpet, holdt i kort snor og ofte presset ned i en tilknappet form. Som i “The Rats”, hvor folk langsomt forvandler sig til rotter og samtidig på komisk vis forsøger at skjule det. Novellen svælger ikke i de magisk-fantastiske elementer, men formidler dem i stedet i korte, klare sætninger. I “The Great Night of the Trains” foldes der heller ikke synderligt meget ud, hvordan gamle og aflagte tog gør oprør, andet end at der kort nævnes, hvordan de kaster sig ud i selvmordsaktioner ved at buldre op og ned ad de spor, der kun er forbeholdt de nyere og bedre tog. Det giver novellerne et skær af noget mystisk og nærmest mytisk. Der er noget, der bliver holdt tilbage for læseren. Også et hvorfor, da motiverne bag karakterernes handlinger eller årsagen til det, de udsættes for, ikke altid er lige tydelige, og mange af novellerne minder med deres tågede omsvøb derfor om små fabler eller eventyr.

Det er med god grund, at Gallardo har klassikerstatus i hjemlandet

En stemning af sorg, fortvivlelse og desperation hviler over størstedelen af novellerne. En sorg over det tabte, som pensionisten i “Things Happen”, der en morgen finder sig selv og sin have flydende midt ude på det store hav. Desperat forsøger han at holde liv i blomsterne og den smukke plæne, selvom skumsprøjt, tang og fisk truer med at rive det hele fra ham og forsvinde for evigt. Der er dem, hvis tab er ufrivilligt og dem, for hvem tabet er et aktivt fravalg. I “Christóbal the Giant” leder en kæmpe efter et nyt ståsted i livet og ender med at hjælpe både lokale tyraner og senere djævelen i egen høje person, inden han ender hos dennes modsætning, Gud. Men han kunne være endt hos hvem som helst. Christóbal vil bare have ny grund under fødderne.

Det er den elementært usikre grund under os mennesker, Gallardo illustrerer med sine noveller. Både den, vi selv er med til at skabe, og den, som på ganske uretfærdig og uforståelig vis lige pludselig åbner sig under os. Hvordan vi reagerer med resignation, stædighed, troen på mulighederne i det nye eller noget helt fjerde, er det, Gallardo vil vise os. Grunden åbnede sig under forfatteren selv i 1975, da hun mistede sin ægtemand. To år efter udkom Land of Smoke, skrevet på erfaringerne af det personlige tab og uden tvivl som et slags litterært terapiforløb med sig selv.

Ikke alle noveller er af magisk realistisk tilsnit, men de har alligevel en groteskhed, anderledeshed og særegen komik over sig, som var de magisk realistiske. I “Domingo Antúnez” indstiller en lejemorder karrieren efter at have set den mand, han egentlig skulle have dræbt, nøgen. Han kan af mystiske årsager ikke få sig selv til at dræbe ham. Og i “Cangallo Street” finder en far en fred og lykke i erkendelsen i, at han kun elsker sine to mellemste børn.

Nogle af Gallardos noveller lukker sig for meget om sig selv i deres insisteren på at være mystiske, så de enten fremstår mere banale, end de selv ønsker at være, eller slet og ret bliver utilgængelige. Det er heldigvis ganske få, og Land of Smoke holder for det meste et højt niveau. Den særlige stil, man fristes til at kalde gallardosk, er sært inciterende og dragende, uden at man helt præcist kan pege på, hvad det nøjagtig er, der gør, at det bare virker.

Gallardo er med til at minde os om, at magisk realisme er meget mere end flyvende tæpper og lyserøde eksplosioner. Og heldigvis for det. Det er godt, at hun nu endelig er oversat og er blevet tilgængelig for et større publikum.