Print artikel

Islam er sexet

Anmeldelse
30.09.15
Der er byttet om på undertrykkerne og de undertrykte i Houellebecqs roman om et islamiseret fransk samfund anno 2022. Det resulterer i et omvendt orientalistisk scenarie, hvor Islam genfortryller den åndsforladte vestlige verden med eksotiske kvinder bag slør.

Der har aldrig været meget håb for menneskeracen i den franske forfatter Michel Houellebecqs romaner, og den seneste, Soumission – underkastelse - er ingen undtagelse. I Houellebecqs kyniske univers hersker en ubarmhjertig biologisk og økonomisk determinisme, hvor terningerne er kastet på forhånd, og ungdom, penge og kropslig skønhed er den eneste gangbare mønt. I Udvidelsen af kampzonen fra 1994 mødte vi en 30-årig IT-programmør, der skrev filosofiske dyrefabler og tyllede alkohol som sublimering for sin manglende sex-appeal. I Platform fra 2001 var den 40-årige hovedperson en lige så usexet og middelmådig regnskabsmedarbejder, der udlevede sine seksuelle fantasier som sexturist i Thailand. I Soumission har vi at gøre med en deprimeret universitetslektor, hvis seksuelle frustrationer vokser i takt med, at hans erektioner kræver tiltagende unge og stramme kvindekroppe. François er 44 år, og såvel hans universitetskarriere som hans midtvejskrise topper, da han skal forsvare sin doktorafhandling om den franske 1800-talsforfatter Huysmans ved Sorbonne i Paris.

Romanen foregår i en ikke fjern fremtid – Frankrig 2022 – efter et præsidentvalg, der lige akkurat har fået Det Muslimske Broderskab til magten i hård konkurrence med Front Nationals ekstreme højrenationalisme. Resultatet er et polariseret sammensurium på randen af borgerkrig i spændingsfeltet mellem et forbrugssamfund i ruiner og en blød Sharia-kultur, der ikke idømmer folk steningsdøden, men hvor koranen udstikker en stram dogmatik og påbyder kvinder at gå i burka.

Efter at have udstillet sexturismens brutalitet, pillet kunstverdenens integritet fra hinanden og demonstreret kapitallogikkens vareliggørelse af menneskelige relationer, er det i Soumission den religiøse og politiske fanatisme, der er baggrundstæppet for en fortælling om frygt, apati og ensomhed.

Youporn-fatigue og tildækket mystik

François har i modsætning til de tidligere hovedkarakterer trukket et lidt længere strå i det biologiske lotteri, og han har derfor held med at forføre unge studiner i lårkorte nederdele. Ikke desto mindre befinder han sig i et følelsesmæssigt og seksuelt vakuum: Efter en stribe forliste parforhold, der fulgte nøjagtigt samme, kedsommelige skema, er udvalget af Youporn-videoklip og portionsanrettede færdigretter til mikrobølgeovnen nu det eneste, der fordrer hans aktive stillingtagen. Kun den jødiske ekskæreste, Myriam, har han svært ved helt at give slip på. Umiddelbart ikke på grund af nostalgi eller kærlighed, men fordi han savner hendes talenter ud i oralsex. Et savn, der fører ham ud i ambivalente, pinagtige møder, hvor trangen til et blowjob i sidste ende overgås af sulten efter take away-udbringning fra Rapid’Sushi.

Gennem den resignerede litteraturprofessors briller er vi vidne til et samfund, der er afsjælet af markedskræfterne: Litteratur er noget, der lejlighedsvist optræder som referencer i luksusindustriens taglines, og der er snart ikke flere kombinationsmuligheder tilbage i sammensætningen af eksotiske frugter i supermarkedernes vitaminjuicer. Den eneste ild, der antænder François en smule, er den fortsatte akademiske granskning af Huysmans og den udvikling, 1800-talsforfatteren gennemgik fra rendyrket naturalisme til katolsk mysticisme. Et radikalt spring, François ikke har kunnet afkode, og som både synes at reflektere dilemmaet mellem at konvertere til Islam eller at miste sit job – som det ny-islamiserede universitet stiller ham over for – og hans egen oscilleren mellem Youporns nøgne naturalisme og en tiltagende fascination af de tildækkede, muslimske kvinder. En fascination, der går hånd i hånd med hans chauvinistiske tilfredsstillelse ved de genetablerede patriarkalske magtstrukturer, hvor kvinderne forsvinder fra arbejdsmarkedet. For islamiseringen kommer også til at genantænde et spinkelt håb for den seksuelle gnist mellem kønnene: De muslimske kvinder, der om aftenen smider burkaen og »forvandler sig til paradisfugle i korsetter, gennemsigtige bh’er og g-strenge ornamenteret af multifarvede blonder og juveler« står i noget mere appellerende kontrast til de vestlige kvinder, som er »klassiske og sexede om dagen, hvor deres sociale status er på spil, men om aftenen sunket sammen i konforme, uformelige klæder.«

Soumission er fortællingen om François – og det franske samfund - der er gået i stå intellektuelt og seksuelt, og som har mistet selv lysten til lysten. Tilbage står kun religionens mystik til at erstatte tabet af nydelse og udfylde det tomrum, der opstår, når alle fantasier er blottede og tilgængelige.