Håb og drømme der får maskinen til at køre

New York lignede til forveksling et grimt fængsel for Anaïs Nin, der ankom til byen i 1913. Hun fandt sig dog til rette senere

Anmeldelse

07.03.12

Hvad har poeten Walt Whitman til fælles med popfænomenet Andy Warhol, den erotiske Anaïs Nin og beatforfatteren Jack Kerouac? Svaret er New York, og deres dagbogsskriblerier fra metropolen indgår i den netop udkomne antologi New York Diaries.

Maria Marqvard Jensen

»A violent orgy of light«

Sådan beskrev Albert Camus sit første møde med millionbyen i 1946. Den franske forfatter var hverken begejstret over byens puls eller dens indbyggere, som han mente lignede statister i en B-film. Anderledes positiv var hans landskvinde Simone de Beauvoir, da hun vandrede gennem Lower Manhattan året efter:

»The fact is, this neighborhood is like nothing I’ve ever seen. But I know I will love it.«

Det er snap-shots som disse, der i selskab med blandt andre George Washington og Charles Dickens skaber en mosaik af fortællinger i Teresa Carpenters New York Diaries. Som dagbogsfanatiker har Carpenter snaget i utallige personlige beretninger for at håndplukke materiale til samlingen, der spreder sig over fire århundreder. Tilgangen er et ph.d. projekt værdigt, og de tidligste beretninger kan dateres til 1609. Dagbogscitaterne har det til fælles, at de er skrevet af kendte og ukendte personer, der i kortere eller længere perioder har kaldt sig New Yorkere. Der er bidrag fra tidlige immigranter, som sejlede mod lyset på Lower Manhattan og moderne bloggere, der så byen kollapse den 11. september 2001. Der er ikke ta