Fremmedgjort eller bare en anden måde at sige frigjort?
Rådhusklokkerne ringer i dampen fra en espressomaskine, da Taiye Selasie træder ind i Politikens Boghal iført sine sorte Helmut Lang læderbusker og en støvbrun kåbe. Hun drikker ikke kaffe for tiden; »Det er koffeinen,« forklarer hun venligt, men bestemt. Rutineret slår hun sig ned på sin plads i cockpittet, og jeg forsøger, forgæves, at huske, hvordan man siger ’lindete’ på engelsk. Det er tydeligt, at hun har turneret verden tyndt, siden hendes bog udkom i marts sidste år. Hun er som en Navy SEAL på nålestiksoperation: effektiv og totalt overlegen, men i modsætning til en elitesoldat i aktion er hendes ansigt modulerbart og øjnene varme.
En uheldig sammensmeltning mellem væren og oprindelse. Nogenlunde sådan er budskabet i de mange interviews, man finder med Taiye Selasie på nettet. Hun er blandt andet citeret for at sige, at hun ville ønske, at folk ville spørge hende, hvem hun er, i stedet for hvor hun kommer fra. Men hvordan gør man det?
En dyb, sensuel stemme hjælper mig på vej. »Du mener, hvordan man får adgang til et menneske.«
For nogle år siden arbejdede jeg i en periode med konfliktløsning. Det var
