Efter Knausgård
Mens den amerikanske litteraturelite stadig har to bind Knausgård til gode, har hypen så småt forladt Skandinavien; det »Knausgård til alle«-banner, der hang på tværs af Universitetsgaten i Oslo foran boghandlen Norli i efteråret 2011, da sjette bind af Min kamp udkom, er for længst forsvundet fra gadebilledet, og nordmændene er begyndt at spørge sig selv om, hvad der egentlig sker i norsk litteratur efter Knausgård. Måske er det norske bogpublikum ved at være klar til andre typer litteratur. Til det norske Kritikerlagets årlige december-status over bogåret i 2014 udtalte Dagbladets kritiker Cathrine Krøger ligefrem, at hvis hun havde været litterær diktator, ville hun have nedlagt forbud mod mænd, som skriver selvbiografisk.
Opdateringsroman i Facebook-format
En af de mest bemærkelsesværdige – og særegne – nyere bøger i norsk litteratur er Pål Norheims bog Oppdateringer, som udkom i efteråret 2014. Den ville muligvis ikke være sluppet igennem Cathrine Krøgers forestillede litterære diktatur, for bogen består af en række Facebook-opdateringer, som forfatteren har lavet mellem 2012 og 2014. Umiddelbart er det svært at forestille sig
