Digte der kunne være skrevet til Euroman
I et af digtene i Endnu er dagen ikke spildt skriver Martin Glaz Serup: »alting / er jo så pisseinteressant / hvis linjerne knækker rigtig / sådan er det / næppe, måske«. Det er selvfølgelig ironisk ment, men alligevel… Relevans er selvfølgelig en lidt kedelig ting at skulle belemre poesien med. Er poesien velskrevet, kan selv den allermest almindelige hverdag med alle sine små, trivielle begivenheder og rutinemæssige tomgang være et særdeles vedkommende emne for poesien. Særligt hvis den er skrevet på en måde, hvor det diminutive bliver forstørret og nyt. Eller hvis den præsenterer et blik, der er overraskende og omvæltende. I sin digtsamling skriver Serup om hverdagen, som den ser ud fra et velbelæst, akademisk, fraskilt forfatterjegs perspektiv. Digtene kredser om, hvordan man giver fylde til en mere eller mindre meningsløs, travl dagligdag og de konstante udfordringer, man møder i form af enligt forældreskab og børneskift, skrivningens kamp, kvinderne, arbejdslivet, kedsomheden – listen ufuldendt, men man fanger godt tematikken: moderne mand i den kulturelle klasse.
Der er noget notesbogsagtigt flanerende over Serups tekster: de optager notesbogens let springe
