Print artikel

Det store spirituelle megamix

RZA siddende mellem sin fætter GZA og Bill Murray under optagelserne af Jim Jarmusch filmen Coffee & Cigarettes
Anmeldelse
12.04.11
Hjernen bag The Wu-Tang Clan – et af nyere tids mest indflydelsesrige hiphop-kollektiver – har hele to bøger på samvittigheden: The Wu-Tang Manual og The Tao of Wu. Manden der gemmer sig bag de mystiske bogstaver RZA har en dristig vision, som bedst kan beskrives som et spirituelt rod. Men det er positivt ment.

RZA udtales ikke Arsa, som var Ole Michelsens bud, da Bogart i sin tid anmeldte Jim Jarmusch' Ghost Dog, som RZA har lavet lydsiden til. Det udtales Rizza, men bør tænkes som bogstaver snarere end et ord. R-Z-A. Det stammer nemlig fra en islamisk funderet numerologi, hvor R i det guddommelige alfabet står for Ruler, Z for Zig Zag Zig, der igen står for Knowledge, Wisdom og Understanding, og A for Allah. Altså, Ruler-Knowledge-Wisdom-Understanding-Allah. Det er rimeligt guddommeligt. Men det kunne Ole Michelsen jo ikke vide.

I dag findes den type viden heldigvis i bogform. RZA har nemlig skrevet hele to bøger, der på hver deres måde behandler Wu-Tangs ikke åbenlyst homogene filosofiske grundlag, der baserer sig på lige dele hiphop, kung fu og en kondenseret amerikansk udgave af islam – med afstikkere til skak, superhelte og narkotika.

Den første bog, The Wu-Tang Manual, holder sit fokus på Wu-Tang klanen, og hvordan det store spirituelle megamix af en filosofi anvendes på forretningsmodel, produktionsmetode, live optræden osv. Manualen er en informativ men forholdsvis kluntet blanding af Vi Unge-style facts og mere eller mindre ubehjælpelige afsnit med ordspilstitler som f.eks. Wu-Slang Lexicon og Wuman Ressources.

Bog to, The Tao of Wu, er derimod et imponerende velreflekteret stykke selvbiografi, der nogenlunde kronologisk lader filosofien udfolde sig i løbet af syv visdomssøjler, syv typer livserfaring eller bare syv kapitler, der munder ud i konklusionen Love and Happiness.

Ud over at være titlen på et Al Green nummer, er Love and Happiness to af de i alt tolv juveler, man ifølge The Nation of Gods and Earths (eller The Five-Percent Nation) - en amerikansk variant af islam som RZA tilhører - bør stræbe efter at opnå i sit liv.

RZA kan godt lide den slags struktur, hvor der er nogle helt bestemte ting, man kan opnå i en bestemt rækkefølge. Der må også godt være et loft, så man ved, hvornår der ikke er mere at opnå.

Her ser RZA en helt åbenlys sammenhæng mellem islam og de buddhistisk forankrede kampsportsmytologier Shaolin og Wu-Tang. I islam opnår man den første juvel, Knowledge, når man har udenadlært The 120, der kort fortalt er 120 basale lektioner, der forklarer hvordan universet er skruet sammen – såsom at den sorte mand er Gud. I Wu-Tang kung fu er man usårlig, når man når det 36. kammer.

RZA fik Knowledge, da han var 11 - samme år som han mistede sin mødom og lærte at spille skak. Det 36. kammer nåede han i 1993, da han sammen med resten af Wu-Tang klanen udgav debutalbummet Enter The Wu-Tang (36 Chambers).

 

oprejsning, der opnås ved hjælp af de samme principper: streng disciplin, virtuositet og ikke mindst broderskab

 

Som læser indvies man i en slags Wu-Tang skabelsesberetning, hvor RZA og fætteren Ol’ Dirty Bastard efter en druktur ender i en lille biograf på 42. St. og tryllebindes af filmen Shaolin and Wu-Tang. Filmens rå og konfronterende æstetik var nærmest skræddersyet til det spirende hiphop crew, der efterfølgende byggede et fællesskab og en mentalitet op omkring den - med tilhørende Wu-Tang slang. Det gjaldt om at have det fresheste slang, nemlig.

Man kender det godt lidt fra sig selv, da man var barn og så Karate Kid og sagde helle for at være Karate Kid, og så var man Karate Kid, indtil man skulle ind og spise. Men hvor mange blot ser fortællinger om de gode mod de onde, har kung fu filmene en helt unik betydning for RZA, der ser dem som en parallel til den sorte mands historie i Amerika. Filmene, der ofte tager afsæt i beretninger om bedrag og udstødelse, relaterer til RZAs opfattelse af den sorte mands virkelighed. »Vi er udstødte«, skriver han. »Det føles som om, vi som et folk blev bedraget for længe siden.«

Det storslåede bedrageri har efterladt et stort åbent sår i den sorte mands selvforståelse, og der er brug for en kur. Måske ikke i form af en blodig hævn som i kung fu-filmene, men en type oprejsning, der opnås ved hjælp af de samme principper: streng disciplin, virtuositet og ikke mindst broderskab.

Lignende værdier lå til grund for en af 80’ernes helt store hiphop bevægelser, nemlig Afrika Bambaataas Zulu Nation. Efter Bambaataas eget udsagn gjorde zulukrigernes disciplin og broderskab stort indtryk på New York Citys forarmede sorte ungdom, når Bam inviterede dem ind i sit hjem og viste dem zulufilm.

På samme måde beretter RZA om en stue fuld af grædende bad boys efter en kung fu-filmfremvisning. Han afviser ikke, at det kunne have betydning, at de havde taget en del stoffer den dag, men ikke desto mindre har RZA ladet kung fu-filmenes tematik indgå i en model, der sammen med Islams lære udgør en filosofi om retskaffen livsførelse - en slags spirituel genfødsel, om man vil. Derfor bliver han også bliver kaldt The RZA-recta.

Der hvor bøgerne - og hele filosofien - halter lidt, er RZAs noget ukritiske anvendelse af Hollywood- og populærkultur. Eksempelvis når Superman og Spiderman tillægges nærmest profetisk visdom, eller når han hævder, at tegnefilmserien Dragon Ball Z repræsenterer den sorte mands udvikling i USA.

På den anden side er det måske netop det, der gør filosofien til en vaskeægte hiphop-filosofi. Og med hiphop mener jeg ikke dumt. Snarere ufortænkt. Som når RZA forklarer, at Wu-Tang Clan aldrig har haft brug for at øve, fordi de er »natural hiphop niggas«. Der er mange der ikke ved det, men hiphop er et smukt sprog. Det kan også være grimt – typisk når det bliver for fortænkt - men grundlæggende er det rigtig smukt, og ligesom Wu-Tang-filosofien emballeret i paradokser og selvmodsigelser.