Depri-sex og cyber-mani
Tidligere i år udkom den amerikanske MTV-skribent Darcie Wilders romandebut literally show me a healthy person. Det er en sjov, intim og sørgelig historie om en kvinde i tyverne, der som ufrivilligt voksen både har for meget sex, fest og problematisk personlighed. Det er en bog med en ufortrøden outsider-attitude, hvilket kommer først og fremmest til udtryk i værkets stil. Romanen er ofte skrevet tegnsætningsløst og i en aforistisk punktform, og de fleste af dens handlingsløse passager, som der er mange af, minder formmæssigt mest om lyrik, ikke prosa. Hvis man undrer sig over, hvorfor Wilder alligevel synes, det en roman, er det blandt andet fordi hun spørger, om læseren synes det samme. Hun forklarer det i følgende citat fra et interview med onlinemagasinet Vol. 1 Brooklyn:
»some people don’t agree it’s a novel, which is fine, because just having the conversation seems productive or helpful. ultimately i think genres should be used as tools to discuss the work and not dictate how the work develops.«
En del af det, der gør bogen så indtagende, er at fortælleren konsekvent har et sådant spørgende
