Print artikel

Den ungarske kentaur

Profil
25.04.19
Ifølge forfatter og professor i litteratur, Gábor Schein, fastholdes Ungarn i en dybt forankret offerrolle, hvor befolkningen har lært, at det ikke nytter at gøre modstand. Alligevel håber han på en krise. Kun kriser skaber illusionen om forandring.

En gruppe hunde får svag elektricitet i benene: de hopper over et hegn for at afprøve, om det er bedre på den anden side, men her oplever de det samme. Hundene hopper tilbage og bliver på den side, de kommer fra. De bliver passive, for det er alligevel det samme. Tillært hjælpeløshed.

Eksemplet stammer fra den amerikanske psykolog Martin Seligmans forsøg i 1965. Men det siger ikke kun noget om hunde i et forsøgslokale, forklarer den ungarske forfatter og professor i litteratur, Gábor Schein: »Den tillærte hjælpeløshed er karakteristisk for den ungarske befolkning. Der er stort set kun dårlige erfaringer forbundet med forandringer.«

Gábor Schein er én af de vigtigste samtidsforfattere i Ungarn. Født i 1969 i en jødisk familie og opvokset i Budapest. Han har 10 digtsamlinger, fire novellesamlinger og adskillige essays til både børn og voksne i sit bagkatalog, sideløbende med professorater i litteratur på universiteter i både Ungarn, Italien og Østrig. Når den 49-årige Gábor Schein skriver, er det fortællinger om at være menneske i et splittet land. Om alt det, man kan som menneske, og alt det, man drømmer om. Hans værker bevæger sig i den svævende sfære mellem fakta og fiktion, hvor erindringer fra en jødisk opvækst væves ind i fiktive narrativer.

Der er fare forbundet med at være ærlig i Ungarn. »Jeg tager en chance, men jeg gør det, fordi jeg ikke er ligeglad med forholdene i landet. Når jeg skriver, er jeg ærlig, og jeg vil ind til kernen af retorikken.«

Vi mødes foran teatret Vígszínház, der næsten symbolsk opfører Diktatoren, Chaplin-filmen med udgangsmonologen: »Grådighed har forgiftet vores sjæl, barrikaderet verden med had og marcheret ind i blodsudgydelse.« Den sandhed gælder stadig, selvom det blev spyttet ud under et lille overskæg tilbage i 1940, mener Schein.

Reklamen for stykket hænger som en våd dug ned over et oplyst Vígszínház. Pompøs og poleret og ligner til forveksling Gamle Scene på Kongens Nytorv. På trappen foran teatret sidder Gábor Schein i støvregn og venter på mig. Han ligner alle de professorer, jeg har haft på universitetet; anonym, hvis jeg mødte ham i toget, frygtindgydende, hvis han sad overfor mig til en eksamen.

Det mulige og det umulige

Et par dage før interviewet spurgte jeg Schein om en linje, der indrammede følelsen af at være ungarer. Han svarede over Messenger med et digt, som lød:

»Being Hungarian is for me like being a centaur who knows that centaurs cannot exist«

En kentaur er afbildningen af det, der er muligt, og det, vi kunne have været. Menneskedelen er rødderne her i Ungarn og den identitet, man påtvinges. Foran mig sidder nu en midaldrende litteraturprofessor og forklarer, at han føler sig lige så meget som en mørk, homoseksuel kvinde, som hans jordbundne beskrivelse: hvid, heteroseksuel, jødisk mand. Som kentauerens hestedel og menneskedel. De to dele har et fjendtligt forhold, ligesom drømme og virkelighed har et fjendtligt forhold her i landet. »Kentaurer eksisterer ikke, og alle de her påtvungne identiteter er bare historier, der æder os op. Min kentaur ved, at den ikke kan eksistere. Hele Ungarns kentaur ved, at den ikke kan eksistere,« forklarer Schein.

Illusionen om et samlet Ungarn

Flere af Ungarns tidligere ledere har folkedrab og fascisme til fælles. Men også en faderstatus. Fædre, der påstod at frelse befolkningen fra alt det farlige. En rolle, som den nuværende premierminister, Viktor Orbán, har overtaget.

»Orbán er den nye fader, der lover at skåne befolkningen fra forandringer. Retorikken beror udelukkende på frygt: hvis du er bange, kan han redde dig fra det onde,« siger Gábor Schein. Det appellerer til noget grundlæggende hos mange ungarere. For det ungarske folk har forandringer alle dage været forbundet med ulykke. Den styrende fader er en måde at undgå det ansvar, der følger med frihed.

»Enhver identitet har brug for noget at spejle sig i. I et samfund med vertikale strukturer er den eneste mulighed for at skabe ‘et andet’ ved at skabe en fjende. Det kan være jøder, sigøjnere, migranter eller hjemløse.«

For det ungarske folk har forandringer alle dage været forbundet med ulykke. Den styrende fader er en måde at undgå det ansvar, der følger med frihed.

 

Vertikal struktur kan beskrives som en måde at tænke og reagere på, hvor man skaber et fællesskab med folk, der ligner én selv, og kigger til lederen øverst i pyramiden, når beslutninger skal træffes. Ved en horisontal måde at betragte verden på, vil man i stedet forsøge at skabe sin egen identitet ved at fokusere på de ting, man har til fælles på tværs af landegrænser: religion, hudfarve og status, forklarer Schein. »Det har vi aldrig lært her i Ungarn. Hvis vi udsættes for hændelser, der afføder kritiske spørgsmål, vil vi gerne have en leder til at besvare dem for os.«

At tale om Ungarn som et samlet samfund er i virkeligheden en utopi, understreger Gábor Schein. Kløften mellem by og land og øst og vest er enorm. Den østlige del er fattigt og uden adgang til information, som det er tilfældet i den moderne storby, Budapest. Men uanset om du kigger til øst eller vest, har mørke og sorg gentagne gange punkteret landet.

Et ønske om at ændre historien

Ungarns rolle og tab under verdenskrigene kan ikke undervurderes. Landet mistede ikke kun en stor del af dets befolkning og en stor del af dets territorie. Det mistede diversitet. Før Første Verdenskrig var det karakteristisk at have mange forskellige sprog og religioner i familien, men målet for den politiske agenda blev nu at skabe homogene samfund.

Under Anden Verdenskrig blev 600.000 ungarske jøder på få måneder slået ihjel. Men i dag vil Orbán gerne fortælle historien, som var det tyskernes skyld. Det har blandt andet vist sig ved polemik om et nyt jødiske museum i Budapest, House of Fates. Museet bliver beskyldt for - uden solidaritet med jøderne - at hvidvaske Ungarns rolle som allieret med Hitler under krigen.

»Museet er for mig et symbol på, at det ungarske samfund har mistet relationen til sin befolkning. Man kan ikke forhandle med historien,« siger Schein.

Håber på en ny krise

Ifølge Gábor Schein bliver Ungarn altid beskrevet som et offer. Den ungarske historie er fuld af tragedier. Afbildet som en frustreret, paranoid person med et tilrøget selvbillede. Selv sproget er en broget størrelse mellem slovakisk og tysk, fortæller han.

Så mens man set udefra kan undre sig over udviklingen i landet, hvor demokratiet er under pres fra en stadig mere enevældig Orbán, skal man huske på historien og det deraf udsprungne selvbillede, mener den ungarske forfatter. Det er ikke sådan lige at bryde ud af et selvbillede, der er reproduceret gennem århundreder. Det holder landet i et jerngreb, der giver frie tøjler til en radikaliseret retorik. Ingen bryder fri.

»Vi lærer ikke at samarbejde. Selv folkeskolen kan beskrives som en politibetjents frirum til at regere 25 børn i fængsel,« siger Schein.

Han er pessimistisk med hensyn til synlige forbedringer inden for de næste 10 år. Han håber i stedet på en krise, for kriser medfører forandringer:

»Efter Holocaust var det pludselig muligt at bryde ud af dette kredsløb. Det var den ultimative pris at betale, men det var prisen for at blive fri,« siger han.

De unge må rejse sig fra apatien

Et af de største problemer i Ungarn er, at de unge, selvstændige og veluddannede forlader landet og bosætter sig andre steder i Europa. Det betyder, at mange af de, der bliver tilbage i Ungarn, er dem, der ikke har lyst til at blive konfronteret med nye sandheder, mener Gábor Schein. De unge søger den bedste version af livet, om de så skal forlade familie og tillære sig nye sprog. »Jeg fortæller mine studerende, at de skal blive her. Vi har kun ét liv til at gøre en forskel.« For Gábor Schein findes der frelse fra landets tilstand i litteraturen. Litteratur, der samler de tanker en kentaur må have i et land i frygt for det fremmede.