Dannelsesrejse på Nørrebrogade

Trolddomme. Salma Anwar har knap udtalt ordet, før hun anlægger en grimasse fra en klichefyldt spøgelsesfilm, flagrer med hænderne, så den turkisblå bedekrans ryster om hendes håndled, og tuder som en ugle i natten:

»Wooooooooooooooo«

Lyden forsvinder ud af cafeen og ned af de lange korridorer i det cairenske storcenter, der denne formiddag er næsten mennesketomt.  Salma Anwar kender danskerne og deres skepsis overfor religion og overtro. Mange gange er hun ramlet ind i den som i en stenmur, når hun har forsøgt at tale med danskere om spiritualitet, ånder og guder - selv de nordiske af dem, som hun ved meget mere om end den gennemsnitlige skandinav.

Derfor tilføjede hun straks det ironiske ’woooo’ efter ordet trolddomme. Hun har lært, at det hjælper at gøre lidt grin med egen spiritualitet, for ligesom at tage brodden af danskernes ateistiske mistro. Men hun mener stadig det, hun startede med at sige om trolddomme, i forhold til at lade sin datter rejse til et sted som Danmark, når hun bliver større.

»Jeg ville bestemt ønske, hun skulle få lov at prøve sig selv af, og jeg ville også ønske, hun var endnu mere modig end jeg var. Men jeg ville være bekymret