»Jeg er selv en smule forstyrret«

»Jeg er selv en smule forstyrret.«

Den belæste boghandel på Court Street er tætpakket med litterater fra Manhatten og hipsters fra Brooklyn. Den blandede forsamling står på rækker side om side lige som bøgerne på hylderne. Jeg har været så heldig at få en siddeplads på en af de få stole foran mikrofonen. Alle øjne er rettet mod den spinkle kvinde med det krøllede hår. Det er ikke hver dag, man får mulighed for at møde Miranda July. Faktisk er det kun anden gang, hun deltager i en højtlæsning. Første gang var aftenen forinden. Det er derfor ikke en instrueret eller kommerciel forfatter, der står med blussende kinder foran mig og erklærer sig mentalt forstyrret.  

»Jeg vil gerne undskylde for min manglende professionalisme. Er mikrofonen tændt? Kan I høre mig?«

July undersøger forsamlingen, mens hun mumler noget uforståeligt. Det er tydeligt, at slipset og de alt for store skulderpuder i blazeren endnu ikke er trådt i karakter. Nervøsiteten har taget fat, men i stedet for at påtage sig en cool facade, strømmer tankerne direkte ud gennem munden på hende.  Alle tanker – også de mærkelige – fortælles ufiltreret videre til publikum, og det er netop det, der gør hen