Print artikel

»Jeg er selv en smule forstyrret«

Miranda July. Foto : RJ Shaughnessy
Anbefaling
09.12.11
Den amerikanske tusindkunstner Miranda July har netop udgivet overspringshandlingen 'It chooses you'. Atlas Magasin sad med på forreste række, da en betuttet July præsenterede bogen i Downtown Brooklyn, New York.

»Jeg er selv en smule forstyrret.«

Den belæste boghandel på Court Street er tætpakket med litterater fra Manhatten og hipsters fra Brooklyn. Den blandede forsamling står på rækker side om side lige som bøgerne på hylderne. Jeg har været så heldig at få en siddeplads på en af de få stole foran mikrofonen. Alle øjne er rettet mod den spinkle kvinde med det krøllede hår. Det er ikke hver dag, man får mulighed for at møde Miranda July. Faktisk er det kun anden gang, hun deltager i en højtlæsning. Første gang var aftenen forinden. Det er derfor ikke en instrueret eller kommerciel forfatter, der står med blussende kinder foran mig og erklærer sig mentalt forstyrret.  

»Jeg vil gerne undskylde for min manglende professionalisme. Er mikrofonen tændt? Kan I høre mig?«

July undersøger forsamlingen, mens hun mumler noget uforståeligt. Det er tydeligt, at slipset og de alt for store skulderpuder i blazeren endnu ikke er trådt i karakter. Nervøsiteten har taget fat, men i stedet for at påtage sig en cool facade, strømmer tankerne direkte ud gennem munden på hende.  Alle tanker – også de mærkelige – fortælles ufiltreret videre til publikum, og det er netop det, der gør hende så magisk.

July er innovativ både som forfatter, filminstruktør og kunster. Med sine blot 37 år har hun allerede et imponerende CV, og hun spiller – metaforisk set - på alle tangenter. Hun skriver noveller, instruerer film, spiller skuespil og optræder i happenings på internettet. Uanset hvilken tangent der er tale om, så er humor, opfindsomhed og underfundighed nøgleordene. Hun er blevet kaldt alt fra boheme til hipster, og hun har fans, der elsker hende blindt, og fjender der hader hende inderligt. For nogle er det kuriøse og drømmende univers ikke andet end sludder, og multi-tangent-spillet kan altid få kritikere op i det røde felt. Det er nemt at få misundelsen galt i halsen. July har kreeret et univers og en stil, der er helt i takt med tiden, og som sætter ord, billeder og handling på tilværelsen i et (host) postmoderne samfund.  

Som hun står der mellem bøgerne, er hun et friskt californisk pust i en New Yorker-kultur, hvor alle vil fremad. Anledningen for besøget er, at hendes nyeste bog It chooses you udkom tidligere på dagen. For dedikerede July-fans er det altid interessant at se, hvilke underfundigheder hendes univers byder på denne gang.

»Jeg havde svært ved at skrive slutningen på min seneste film. Derfor foretog jeg mig alverdens overspringshandlinger. En af dem var at nærlæse alle annoncerne i The Pennysaver«

The Pennysaver er amerikanernes pendant til Den Blå Avis. Den bliver trykt og distribueret ugentlig i USA, og det er ofte mennesker uden adgang til computer eller internet, der vælger at sætte alverdens ejendele til salg på den ”gammeldags” måde. Disse mennesker fascinerer July, og hun får en ustyrlig trang til at finde ud af, hvem de er.

Således går det til, at July et telefonopkald senere sidder hos den transseksuelle Michael, der har en læderjakke til salg for 10$ i The Pennysaver. Michael indgår lige som gambleren Ron, leopardsælgeren Beverly og haletudse-entusiasten Domingo, som portrætter i It Chooses you.

»Bogens titel referer til de opkald, jeg foretog gennem The Pennysaver. De fleste mennesker, jeg ringede til var forståeligt nok modvillige i at lade sig interviewe. De var kun interesserede i at sælge varen fra deres annonce. Det var som om, at dem, der sagde ja, valgte mig.«

Der er ingen klar idé med projektet fra begyndelsen. July famler rundt mellem de forskellige interviews uden at føle sig tilpas i rollen som interviewer. Hun har en fotograf og sin assistent med som beskyttelse. Det får hun ikke brug for, men der er i høj grad tale om møder med skæve eksistenser. Bogen giver derfor et indblik i USA, der er anderledes end det, man kender fra film og tv. Dog uden at der er tale om et politisk projekt. Julys interviews er drevet udelukkende af nysgerrighed, og bogens vinkel er egoistisk. Det handler om Julys egne problemer med at færdiggøre manuskriptet til sin film. Alligevel kan July (og læseren for den sags skyld) ikke undgå at blive berørt af de forskellige skæbner, som indgår i bogen. Således får mødet med pensionisten Joe stor betydning for både July, Joe og den færdige film. 

Tilbage i boghandleren på Court Street er Julys skulderpuder nu  fyldt ud. Mens hun læser passager fra bogen griner tilhørerne uden anstrengelse af de til tider absurde bemærkninger, der passerer mellem July og bogens portrætter. Samt af Julys egne overvejelser om den situation, hun befinder sig i. For eksempel  hendes møde med 80’er skuespilleren Don Johnson.

Don was good-looking and very solid, the way men often become in their fifties. Sometimes men with this kind of body ask you to punch them; that didn’t happen this time. We talked about meditation and Buddhism. I couldn’t remember if he’d had any drug problems, but I hoped he had come to meditation through recovery.

July caster Don Johnson til en af rollerne i det manuskript, hun ikke kan færdiggøre. Mødet går ikke som forventet (eller måske går det netop som forventet?). Under alle omstændigheder er Don Johnson – lige som mange andre af Julys ideer -  ikke med i den færdige film.  

Mørket har sænket sig over Brooklyn. Køen til signeringer bliver længere og længere i takt med, at den nytrykte bog - som en selverklæret bestseller - langes over disken. Alt hvad July rører ved synes at blive en succes, men hendes ydmyghed afslører, at hun ikke opfatter sig selv som en guldfugl. Måske skal hun i fremtiden sømme skulderpuderne fast, for jeg er overbevist om, at denne tusindkunstner kun lige er lettet.