Print artikel

Arkitektur skal ses i biografen

Operahuset i Oslo. Foto fra Cathedrals of Culture, der vises på festivalen
Artikel
25.03.14
En ny festival lover fire dages intenst fokus på arkitektur og det arkitektoniske italesat gennem film. ATLAS får svar på, hvorfor arkitektur nu også skal ses i biografen.

Hvis bygninger kunne tale, hvad ville de så sige om os? Sådan lyder præmissen bag ét af de værker, der bliver vist under Copenhagen Architecture Festival x FILM, og det er tilsyneladende ikke så lidt, de har på hjerte.

Festivalen, der er den første af sin slags i Danmark, vil sætte fokus på arkitekturens betydning gennem filmmediet. Det sker med 80 filmvisninger i blandt andet Cinemateket, Grand Teatret, DR Koncerthus, Louisiana og Dansk Arkitektur Center og i samarbejde med bl.a. Det Danske Filminstitut og Københavns Kommune. Det hele løber af stablen over fire dage i slutningen af marts.

»Film er et oplagt medie til at give publikum nogle helt nye oplevelser af de bygningsværker, der omgiver os,« skriver initiativtagerne til festivalen, som håber på at ramme et nyt og bredere publikum bl.a. i kraft af det store spænd af samarbejdspartnere. Desuden giver de mange tilbud over hele byen anledning for publikum til at udforske flere af byens indendørs og udendørs rum. 

Mange af filmvisningerne bliver fulgt op af debat og forelæsninger med besøg af instruktørerne eller af arkitekter og byplanlæggere for at fremme en diskussion om arkitekturens betydning for mennesker og for byen.

Film som formidling og skabelse af rum
Festivalens programchef, Peter Møller Rasmussen, er praktiserende arkitekt og underviser også på Kunstakademiets Arkitektskole. Ifølge ham er film et relevant medie, når man beskæftiger sig med arkitektur, fordi det både er godt egnet til formidling af arkitektur og samtidig er en kunstform, der i sig selv skaber arkitektonisk rum. Denne dobbelthed går igen i programsammensætningen:

»Hvis man skal lægge et snit igennem programmet, er der på den ene side de film, som er en repræsentation af det arkitektoniske værk – dokumentarerne, der handler meget umiddelbart og let forståeligt om huse eller arkitekter. Som eksempel har vi portrættet af Oscar Niemeyer, hvis arkitektur er utroligt smuk og af interesse for et generelt publikum, og som i øvrigt er en meget karismatisk personlighed.«

»På den anden side er der en kategori af film, som i sig selv er rumskabende. Det er alle film helt grundlæggende, men vi har valgt nogle ud, der på en særligt interessant måde opnår selvstændig værkkarakter,« siger han.

Hvis bygninger kunne tale…

Ét af de mest omtalte værker er Wim Wenders Cathedrals of Culture, der lige har haft sin verdenspremiere på Berlinalen 2014 og nu på festivalen får sin nordiske premiere. Projektet er en lang, men fængende 3D-affære i seks afsnit udført af hver sin instruktør, der portrætterer selve sjælen i seks udvalgte ikoniske bygningsværker. Danske Michael Madsen har leveret det mest fængslende bidrag (no pun intended) med sin udforskning af Halden-fængslet i Norge, som er blevet omtalt som verdens mest humane. Robert Redford står for dvælende panoreringer af det afsondrede forskningsinstitut Salk Institute, og Margreth Olin zoomer ind på forvredne dansende kroppe i det kølighvide operahus i Oslo. De seks bidrag er alle smukke visuelt, mens koblingen til lydsiden og den fortællende voice-over ikke altid lykkes lige godt.

Projektet formår at forbinde og fremhæve filmens rumlige egenskaber ved på den ene side at have arkitektoniske værker i hovedrollen og samtidig skabe unikke rumlige oplevelser. 3D er her ikke blot en gimmick men fremhæver i særlig grad, hvordan film kan skabe og trække beskueren med ind i et særligt rumligt univers og udnytte arkitekturen som mere end bare statisk baggrund.

Gensidig faglig inspiration

»Der er hos mange en forståelse af, at arkitektur er noget statisk, og at filmen introducerer bevægelsen og det tidslige. Men god arkitektur har jo også en tidslig forståelse, ligesom filmen i sig selv er rumskabende,« siger Peter Møller Rasmussen, som mener, at det er interessant at betragte de to fag som mere ligestillede. Det kan forhåbentlig også give anledning til større gensidig inspiration.

»Der er mange fællestræk mellem de to kunstformer: De er begge visuelle og rumlige, og de opererer begge med en fremadskriden igennem rum,« forklarer han. Desuden benyttes mange af de samme formelle greb til at skabe stemningsfulde rum.

I film kan det ske gennem scenografi eller opbygning af kulisser med inspiration fra arkitekturen, men også selve vinklingen og beskæringen af et billede skaber i sig selv et bestemt rum. Film fremkalder samtidig altid en bestemt oplevelse eller stemning. »Film artikulerer det levede rum og trækker på vores kropslige og sanselige erfaringsverden ved hjælp af lyssætning, farver, lyd og narrativ,« forklarer Peter Møller Rasmussen.

I arkitekturen tænkes der også i stemninger og i stigende grad i dag også i narrativ. »Det er en forståelse af det arkitektoniske værk som noget, der ikke er isoleret, men som etableres i sammenhæng med dets omgivelser,« siger Peter Møller Rasmussen. Her kan arkitekturen drage inspiration fra filmens iscenesættelse af menneskers levede liv.

København i internationalt selskab

Udover Cathedrals of Culture tæller andre hovednavne på festivalen verdenspremieren på den tyske filmskaber Heinz Emigholz' trilogi Decampment of Modernism, hvor han selv vil være tilstede, samt tre nye kortfilm af den amerikanske instruktør James Benning, som også gæster festivalen. Dertil kommer filmværker af Stan Brakhage, Claire Denis, Michelangelo Antonioni, Jean-Luc Godard, Wong Kar-wai og Kiyoshi Kurosawa samt portrætter af arkitekterne Oscar Niemeyer, Louis Kahn og Henning Larsen.

For at skabe overblik over de 80 filmvisninger er programmet inddelt i fem temaer: Filmisk rum og arkitektonisk rum – Landskabsrum og film – Personlige rum – Arkitektoniske processer – Ritual, arkitektur og sted – Modernisme.

Festivalen er tænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed, og initiativtagerne har en ambitiøs målsætning om, at den skal sætte København på landkortet som arkitekturhovedstad og filmmekka og blive én af verdens fem vigtigste arkitekturfestivaler inden 2019.