Print artikel

Årets højdepunkter

Illustration: Nina Dissing
Anbefaling
19.12.18
Igen i år har spalterne været propfyldt af gode historier. Her er nogle af årets højdepunkter.

Penge er bare en veninde du ikke har mødt endnu af Sigrid Kraglund Adamsson

På de sociale medier fortæller indflydelsesrige kvinder deres medsøstre, at de kan få succes, hvis bare de ændrer tankesæt. Det er en økonomi, der kan siges mange kritiske ting om, men måske hjælper de nye selvhjælpsguruer rent faktisk nogle kvinder med at bryde ud af voldelige parforhold, hoppe i bikini uden skam eller sige deres kedelige job op.

Sorg og Fryd af Christina Hagen med foto af Fryd Frydendahl

I Hvide Sande mødes forfatter Christina Hagen med fotografen og vennen Fryd Frydendahl. Hun vil finde ud af, hvad det gør ved en som menneske og kunstner, at døden og sorgen har været en trofast følgesvend altid.

Neoliberal liberalisme med frejdig kynisme af Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Ivanka Trumps livsmanual for arbejdende kvinder er værd at læse. Især hvis man ikke selv er en hvid overklasseskønhed med sølvskeen så langt oppe i røven, at man ikke kan bukke sig ned. Og især hvis man foragter selvhjælpsbøger.

Til forsvar for borgeren af Esben Schørring

Engang var demokratisk politik en sfære, man først nåede frem til, når man overskred sin egen identitet. Nu farer vi ad andre veje. Det er farligt.

Hvem retter man høtyven mod? af Alexander Rich Henningsen

Ungdommen flyder over med kritisk bevidsthed om konkurrencestatens fortrædeligheder, men formår alligevel ikke at gøre op med det stressende selvoptimeringssamfund. Hvorfor?

Populisme er også en længsel efter bedre eliter af Kristoffer Granov

I Amsterdam har en gruppe prominente europæere samlet et bredt udsnit af stemmer fra hele kontinentet for at finde et modsvar til den tilsynelandende disintegration af det europæiske projekt.

Dagene i paradis er ovre af Theis Ørntoft

Husk menneske. Universet er ikke til for dig. Husk det, eller det skal blive din undergang. Jeg sluger din sol og dræber din gud. Et essay om ulvens tilbagekomst.

Krigens medfølende observatør af Waleed Safi

Karin Michaëlis beskrev nøgternt og ufiltreret Første Verdenskrig, men modtog hverken samtidens eller eftertidens anerkendelse.

Romankunsten i populismens tidsalder af Mikkel Rosengaard & Kenneth Goldsmith

Forfatterne Mikkel Rosengaard og Kenneth Goldsmith mødtes på en café i Brooklyn til en samtale. De havde intet planlagt, men samtalen blev til en refleksion over romanen og kunstens potentiale og om hvorvidt kunsten stadig kan forføre sit publikum.

Kun kærlighed kan redde mennesker smittet med vrede af Svetlana Aleksijevitj

Ifølge Svetlana Aleksijevitj var sovjetmenneskene frarøvet deres privatliv, og fik derfor hverken tænkt eller talt om deres intimsfære. De fik dermed ikke kultiveret det sprog for kærligheden eller lykken, som er med til at binde mennesker sammen. I en samtid præget af splittelse er det måske netop det sprog, som er vigtigst at kunne.

Hvem var nogensinde så ung af Stine Engen

Når noget slutter, bliver det pakket ind, afgrænset, og man må binde det hele sammen til en historie. Historien om de otte år jeg boede i København.

Paninimania af Felix og Oscar Rothstein

Samlemærker fra Panini er big business og barnlig begejstring, en VM-utopi, hvor slutrunden altid lige er begyndt og aldrig slutter, fri for knock out-fasens smertelige »sense of an ending.«

En ny Charles Botelaire af Kasper Mikael Jacek

Vi støder på stadig flere og flere bots. Også selvom vi måske ikke ved det. Porn-bots, russiske propaganda-bots og så selvfølgelig digter-bots, der skaber uendelige universer, skriver samfundskritiske digte og udforsker det menneskelige sprog.