Print artikel

Det skal du se på CPH:DOX

Tsai Ming-Liangs 'Your Face'
Anbefaling
20.03.19
Taiwanesisk portrætkunst, et panorama af Kina og De Røde Khmerers folkedrab i Cambodia. ATLAS anbefaler tre asiatiske film på CPH:DOX.

Your Face

Hvordan relaterer man sig til et ansigt med lukkede øjne? Hvad udtrykker et flygtigt smil? Taiwanesiske Tsai Ming-Liang begiver sig med Your Face ud i portrætkunsten. Tolv ansigter vises i nærbilleder. Det er simpelt og minimalistisk, men nærbilleder og især dem af ansigter er noget, der altid har tiltalt filmkunsten. Som den ungarske filmkritiker Béla Balázs forklarede helt tilbage i 1920’erne, så taler nærbilledet af ansigtet til os som »en lydløs monolog«, instinktivt og underbevidst. Ansigtet afslører det, der er gemt. Det er et ukontrolleret og ukuet sprog. En mikrofysiognomi, som giver adgang til det inderste følelsesliv - måske endda selve sjælen. 61-årige Tsai lader til med Your Face at fortsætte den frie eksperimenteren, som har kendetegnet hans film i de senere år. Og for første gang i mere end 20 år gør han brug af musik. Bag den står komponisten Ryuichi Sakamoto. Your Face er seneste bud på, hvad filmmediet kan og er, fra en instruktør, der er blevet døbt »ensomhedens bedste poet«, og hvis film er blevet synonym med stor filmkunst.

Mandag 25/3, kl. 17.00 i Vester Vov Vov

Onsdag 27/3, kl. 21.45 på Charlottenborg

Lørdag 30/3, kl. 20.15 i Cinemateket

Chinese Portrait

En endeløs strøm af tableauer. Minearbejdere, fiskere, syge, studerende, familier, landmænd, ingeniører, syersker. Chinese Portrait er ligesom Your Face også en slags portrætkunst, men de mange indstillinger synes tilsammen at skabe en panoramisk undersøgelse af et kinesisk samfund i forandring, og en stor del af tiden koncentrerer filmen sig om arbejde. Det er en fortælling, der er renset for forklaringer. Ingen fortællerstemme eller dialog. Statiske indstillinger udgør langt størstedelen af filmen, og i nogle af dem poserer personer for kameraet. I andre er personerne blot til stede. Og indimellem er det blot landskaber og bybilleder, der er motiverne. Instruktør Wang Xiaoshuai afdækker de store kulturelle og økonomiske forskelle i Kina - ikke blot mellem personer, men også mellem land og by. Det lader til, at Chinese Portrait er et slags puslespil, hvor det at sætte filmens billeder sammen ikke bare viser et øjebliksbillede af Kina, men også rækker ud efter fortidige og fremtidige former. Bag sig har den 52-årige filmskaber en lang række spillefilm, der har vundet priser på flere store filmfestivaler, men Chinese Portrait er Wangs første dokumentar. Et projekt, som begyndte i 2008, men som Wang selv har forklaret, ikke rigtigt endte. Det lader dog til, at der kom en særdeles interessant og relevant film ud af anstrengelserne.

Torsdag 21/3, kl. 17.00 i Vester Vov Vov

Lørdag 23/3, kl. 17.00 i Gloria

Torsdag 28/3, kl. 19.15 i Cinemateket

Graves Without a Name

De Røde Khmerer stod bag det cambodjanske folkedrab, hvor mellem 1,5-3 millioner mennesker mistede livet. Blandt de dræbte var en stor del Rithy Panhs familie og venner. Graves Without a Name er opfølgeren til Panhs The Missing Picture fra 2013, hvor Panh gjorde brug af håndmalede lerfigurer som stedfortræder for ofrene i sin søgen efter billeder, der kunne afdække eller rumme de tragiske skæbner. En søgen, der også omfattede optagelser fra De Røde Khmerers egne propagandafilm. Graves Without a Name begynder med, at Panh får barberet sit hår af som led i et buddhistisk ritual, og igennem filmen forsøger Panh at lokalisere familiemedlemmers gravsteder i nedlagte arbejdslejre for at give dem en ordentlig begravelse og give sin sorg en slags forløsning. Filmen bevæger sig mellem religiøse ritualer og interviews med landarbejdere, der genkalder sig rædslerne fra De Røde Khmerers regime, mens en førstepersonsfortæller, der blandt andet citerer Alain Resnais’ dokumentar Nat og tåge, digte af den franske surrealist Paul Eluard og Pascal Quignards roman All the World’s Mornings, fungerer som en slags emotionel og reflekterende rød tråd. Graves Without a Name lader til på én gang at være en intim og personlig rejse og en fortælling, der arbejder med flere lag - måske for at finde forbindelser mellem et personligt traume og Cambodjas nuværende og fortidige neuroser.

Fredag 22/3, kl. 16.30 i Dagmar

Søndag 24/3, kl. 16.30 i Palads

Tirsdag 26/3, kl. 18.45 i Cinemateket