Print artikel

Det skal du se på CPH:DOX

Fra filmen Sans Soleil
Anbefaling
12.03.18
Filmfestivalen CPH:DOX er tilbage. Her kommer tre anbefalinger i den essayistiske afdeling.

13, a Ludodrama about Walter Benjamin

Hvordan laver man et portræt af en så eklektisk tænker som tysk-jødiske Walter Benjamin, der beskæftigede sig med så vidt forskellige emner som marxisme, jødisk mysticisme, fotografi og film, varehuse, utopier, storbyen, historie, legetøj og den græske tragedie? Carlos Ferrand lader til at gå lige så eklektisk og spraglende til værks som Benjamins egen tænkning med en blanding af arkivoptagelser, nutidige scener, dagbogsnotater, animation og dukketeater. 13, a Ludodrama about Walter Benjamin handler om de sidste syv år af Benjamins liv, hvor han lever i et slags eksil i Paris efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933 og ender med at begå selvmord, da han har opgivet alt håb om at komme til USA. I 13 essayistiske kapitler forsøger Ferrand at stykke en collage sammen, der både viser Benjamins intellektuelle arbejde og hans liv. Det er især det uafsluttede storværk Passageværket, som Benjamin arbejdede på i 13 år, der optager Ferrand, men korrespondancerne med samtidige tænkere som Adorno, Arrendt og Brecht (som Benjamin i øvrigt besøgte i Svendborg, inden han rejste til Paris) får også plads. Der er skrevet mangt og meget om Benjamin, men måske er det på en måde filmen, der på én gang allerbedst kan udtrykke og omfavne Benjamins anarkistiske tanker og flakkende og flanerende liv på et tidspunkt, hvor det Europa, han kendte så godt, er ved at kollapse. Det lader i hvert fald til, at 13, a Ludodrama about Walter Benjamin er en film i Benjamins fritænkende ånd.

Fredag 16/03, kl. 21.15 i Gloria

Søndag 18/03, kl. 17.00 i Vester Vov Vov

Søndag 25/03, kl. 14.30 i Charlottenborg Kunsthal

Program her.

Faces Places

89 år, men stadig lige så aktiv, som da hun brød igennem med den franske nybølge i 50’erne og 60’erne. Med sine egne ord bedriver Agnes Varda “filmskrivning”, og tankerne ledes automatisk hen på den franske auteur-teoris mantra om, at kameraet skulle føres som et digters pen. Men for Varda står fotografiet og klipningen hende mindst lige så nært som det rullende kamera, og hun klipper lystigt stillbilleder sammen med film i en slags billedklunseri, som minder mere om landsmanden Chris Markers essayistiske film end de fremtrædende nybølgeinstruktører, som hun brød igennem med. Hun har igennem hele karrieren bevæget sig i grænselandet mellem spillefilm, dokumentar og kunst, men har konstant fastholdt en unik evne til at at skabe et rum om mennesker, som fantasifuldt reflekterer deres indre uden at fornægte, at det stadig er en repræsentation af de selvsamme mennesker. I Faces Places lader det til, at det er dette særlige rum, som er selve filmens omdrejningspunkt. Varda får følgeskab af den noget yngre franske kunstner JR (Jean-Paul Beaujon), og sammen tager de på tur i Frankrig i en varevogn udsmykket som et stort kamera, for at fotografere mennesker, tale med dem og hænge portrætterne op på husfacader. Umiddelbart lader det til, at Faces Places ikke er helt så eksperimenterende og legende, som resten af Vardas bagkatalog, men til gengæld kommer vi måske tættere end nogensinde på at opleve Vardas måde at lave film på. Og så virker filmen utroligt charmerende og betagende - ikke mindst takket være det lidt aparte og morsomme par, som Varda og JR udgør.

Torsdag 15/03, kl. 19.30 i Empire

Mandag 19/03, kl. 19.00 i Grand Teatret

Lørdag 24/03, kl. 16.30 i Charlottenborg Kunsthal

Program her.

With or without the Sun

Apropos Chris Marker og den essayistiske film så har udstillingen With or without the Sun Markers storværk Sans Soleil fra 1983 i centrum. Sans Soleil handler om alt og ingenting. Om erindring, banaliteten ved tilværelsen, sig selv som film, politik, fantasi, og virkelighed. Filmen fremstiller sig selv som et visuelt akkompagnement til (den til lejligheden opdigtede) Sandor Krasnas breve, som bliver læst op løbende. Krasna har været vidt omkring - bl.a. i Guinea-Bissau, San Fransisco og Island - men mestendels er hans observationer og refleksioner koncentreret om Japan og japansk kultur. Filmen går nærmest antropologisk til værks i sin iver efter at indfange japanerne i hverdagen og forstå, hvordan et så teknologisk avanceret og hypervisuelt samfund samtidig kan være så traditionsbundet og konservativt. Og det er netop Sans Soleils fascination og afbildning af Japan, der er afsættet for udstillingen With or without the Sun, som også indeholder andre vestlige essayfilm om Japan fra 70’erne og 80’erne og mere personlige værker af japanske filmskabere. Udstillingen ønsker at vise, hvordan film kan bidrage til en mere kompleks forståelse af Japan, og hvordan vestlig kultur har været med til at skabe en ny virkelighed, som Japan ser sig selv som en del af.

09/03-11/04, i SixtyEight Art Institute

Program her.

SixtyEights hjemmeside her.