Print artikel

Det skal du se på CPH:DOX

Zaineb Hates the Snow
Anbefaling
13.03.17
ATLAS har vanen tro nærstuderet dokumentarfilmfestivalens program og fundet frem til de film, du skal se.

Accidental Anarchist

Der er ikke en film i hele programmet, der giver mig mere lyst til at løbe hen og vente foran biografen, end Accidental Anarchist gør, og det skyldes stort set udelukkende filmens hovedperson. Filmen er et 83 minutter langt forsøg på at forstå, hvordan et menneske, der både har troet på og arbejdet for neoliberalismens beståen og siden totalt har vendt den ryggen, lever og tænker. Ross har tidligere været politisk attaché for det britiske udenrigsministerium og var en af de mænd i jakkesæt, der helt op til Irak-krigen var fuldt ud overbevist om, at det vestlige demokrati var den sandeste og frieste indretning af verden. Imidlertid har den voldsomme destabilisering af verdensordenen siden da desillusioneret Ross i en sådan grad, at han i dag er erklæret anarkist. Han rejser rundt steder i verden, hvor han kan undersøge og fremme det direkte demokrati og udfordrer de måder, vi tænker magtfordelingen i store menneskemasser. Hele hans tilværelse er en indædt kamp for bevarelsen af demokratiet igennem en nedbrydning af den udgave af det, vi kender. Der er måske en risiko for, at John Archer og Clara Glynns film om Carne Ross kunne blive en lidt forudsigelig glorificering af, hvad Ross’ anarkisme kan og vil, men alene håbet om, at protagonistens indre modsætninger giver indsigt i reel modstand midt i den vestlige verdens kvælende politiske konsensus, gør filmen alvorligt interessant. Begge instruktører og Carne Ross himself er desuden i København i anledning af festivallen.

Tirsdag 21/03, kl. 21.30 i Grand Teatret

Torsdag 23/03, kl. 17.00 i Empire Bio

Søndag 26/03, kl. 20.00 i Empire Bio

Accidental Anarchist

Zaineb Hates the Snow

Endnu en udforskning af tilsyneladende uforenelige modsætningspar er Kaouther Ben Hanias Zaineb Hates the Snow, som har været et internationalt festivalhit. Filmen følger en tunesisk pige i seks år; fra hun er ni år gammel, hvor hendes mor beslutter sig for at gifte sig i Canada og tage Zaineb med sig. Her får hun en jævnaldrende stedsøster, der både er døråbneren til det sekulariserede Quebec og et frustrerende og udfordrende bekendtskab. Filmen bearbejder aktuelle politiske temaer som immigration og fremmedhed, men tager samtidig udgangspunkt i et af tilværelsens grundvilkår: nemlig det at vokse op og vokse fra sine forældre. Hania er selv af tunesisk oprindelse og hendes forrige film Le challat de Tunis fra 2014 er en satirisk mockumentary om misogyni i Tunesien, mens hun går i fodsporerne på en seriemorder, der har dræbt 11 kvinder fra sin motorcykel i Tunis’ gader. Denne gang lader det til, at satiren er lagt på hylden, og at Hania mere tilbageholdende lader Zainebs historie udfolde sig foran et kamera og fremaner et helt særligt nærvær i selskab med Zaineb.

Lørdag 18/03, kl. 21.30 i Palads

Mandag 20/03, kl. 21.30 i Palads

Lørdag 25/03, kl. 18.30 i Cinemateket

Zaineb Hates the Snow

Kékszakállú

Der er noget bjertagende og enigmatisk, men også ekstravagant over den argentinske instruktør Gastón Solnickis film. Bag sig har han blandt andet dokumentaren Papirosen, der følger fire generationer af hans jødiske familie over et halvt århundrede. Her blander Solnicki obskure kamerateknikker i fortællingen af store og små familieintriger og bekymringer, der genstridigt blotter, hvordan traumerne fra Holocaust påvirker dem alle. Det måske mest fascinerende ved Solnicki er hans ukonventionelle forhold til narrativer, mens han er underligt tæt på den dokumentariske virkelighed, og det samme ser ud til at gælde om Kékszakállú. Titlen er en reference til en opera, Hertug Blåskægs borg, af ungarske Béla Bartók, men Solnicki er ikke inspireret af selve fortællingen. Mere af Bártoks bearbejdning af legenden om Hertug Blåskæg og introduktionen af Judith, som er en bibelsk figur, der ifølge Solnicki historisk set er en af de første feminister. Det er der kommet en film om en gruppe unge argentinske kvinder ud af. De befinder sig i en overgangssituation - svævende mellem barndom og ungdom, frihed og pligter. Og i en luksuriøs ferieby i Uruguay afskåret fra den recession, der dominerer i Argentina. Mens der ikke er megen tvivl om, at filmen nok skal rumme stor skønhed, skrøbelighed og absurditet, så er jeg mere spændt på at se, hvordan Solnicki får hold på sit flygtige materiale og skabt en egentlig coming-of-age-fortælling.

Fredag 17/03, kl. 12.30 i Dagmar

Tirsdag 21/03, kl. 17.15 i Vester Vov Vov

Søndag 26/0, kl. 30.30 i Cinemateket

Kékszakállú