Print artikel

Det skal du se på CPH PIX

A Man of Integrity af iranske Mohammad Rasoulof
Anbefaling
28.09.17
CPH PIX vil i 14 dage vise et rigt udvalg af de nyeste film fra nær og fjern krydret med enkelte klassikere og storværker. ATLAS guider vanen tro til de festivalfilm, du bare ikke må gå glip af.

Hagazussa – A Heathen’s Curse

Heksens tid er nu. Hekseri – eller wicca, som det også kaldes - bliver brugt imod Wall Street, Trump og meget andet. Heksen er hedensk, politisk og feministisk. En hip outsider og en rebelsk kultfigur. På dette års PIX har heksen også gjort sit indtog. Hagazussa – A Heathen’s Curse er helt sin egen. Den placerer sig i opposition til mainstream-filmen med et meget løst plot og alle filmnormer kastet overbord. Men Hagazussa er ikke en film om heksen som et modkulturelt fænomen. Der er ikke meget hipsterheks over de udstødte kvinder i de østrigske alper i det 15. århundrede. I en bjerghytte lever en mor med sin datter, der vogter geder. Moren er mærkelig og er måske i kontakt med det overnaturlige. Hun dør. Datteren bliver voksen, men forbliver afsondret fra den landsby, som deres hytte ikke ligger langt fra. Hun er omgivet af uhygge, rædsler og død. Eller det har hun i hvert svært ved at overbevise sig selv om, at hun ikke er. Mareridtet og virkeligheden smelter grufuldt sammen, og den store mørke granskov er på én gang dragende og skræmmende. Den droneagtige strygermusik vækker mindelser om Bela Tarrs Hesten fra Torino med dens altopslugende dommedagsprofeti i sort og hvid. Lukas Feigelfeld Hagazussa er dog i farver, men det langsomme tempo kunne godt være taget ud af en Tarr-film, og det levner masser af tid til at dvæle ved døden og fordærvet, som var det motiver i oliemalerier fra renæssancen. Feigelfelds næsten ordløse film ser ud til ikke at være for sarte sjæle, men hvis man vover sig ind i biografmørket lader det til, at der er noget stort i vente.

Søndag 08/10, kl. 22.00 i Empire Bio

Tirsdag 10/10, kl. 21.15 i Gloria

The Killing of a Sacred Deer

På overfladen ligner det, at græske Yorgos Lanthimos har rettet en smule ind. Hollywoodstjernerne Nicole Kidman og Colin Farrell (som godt nok også medvirkede i The Lobster) er i hovedrollerne, og filmen har en stram lineær handling. Ophavsmanden til den surrealistiske og antiborgerlige Dogtooth om en kernefamilie barrikaderet og isoleret bag palisadehegn og mure, overladt til egne perversiteter og barokke normer har skiftet vejbane. Faderen til den ligeså surrealistiske og måske endnu mere antiborgerlige The Lobster, hvor singler må vælge hvilket dyr, de forvandles til, hvis de ikke har fundet en passende partner inden 45 dage, har gearet ned. Og dog. Familien i The Killing of a Sacred Deer er stadig sær. Men præmissen er mindre skør. Eller måske ikke helt så åbenlys skør lyder det til. Filmen handler om en kirurg, Steven, der vist er tidligere alkoholiker, og som bliver beskyldt for en fejlslagen operation. Steven bliver stillet overfor det umulige valg at dræbe et medlem af familien for at redde de andre fra lammelse og til sidst døden som straf for den fejlslagne operation. Men rationalisten Steven har svært ved at tro på, at straffen bare sådan uden videre vil ramme familien. Et slags psykologisk thriller-plot, som driver filmen fremad, og som samtidig slår revner i familiens polerede facade. The Killing of a Sacred Deer lyder som en slags dekonstruktion af familien og familiedramaet. Måske en tematisk forløber til Lanthimos bagkatalog? Sikkert er det, at man kommer til at opleve Lanthimos’ varemærke, når han som en sand tonemester sætter stemningen med mærkelige uhyggelige replikker - fornemt flankeret af den faste manuskriptpartner Efthymis Filippou. The Killing of a Sacred Deer kan ikke være andet end absurd, syret og tankevækkende.

Fredag 28/09, kl. 20.00 i Empire Bio

Fredag 06/10, kl. 21.30 i Grand

A Man of Integrity

Det er svært for instruktør Mohammad Rasoulof at bedrive sin kunst. De iranske myndigheder bryder sig nemlig ikke om hans samfundskritiske film. Hans seneste A Man of Integrity er endda blevet til, mens Rasoulof havde en endnu ikke eksekveret fængselsdom hængende over hovedet. Rasoulof er nemlig blevet dømt for at filme ulovligt i hjemlandet Iran. Undertrykkelsen er dog ikke kun et vilkår for Rasoulofs film, men også et gennemgående tema. I A Man of Integrity er hovedkarakteren Reza flyttet fra Teheran, fordi han kom i problemer efter at have protesteret over den dårlige mad, som arbejderne blev serveret i fabrikkerne. I det nordlige Iran langt væk fra storbyen har Reza slået sig ned som guldfiskeopdrætter. Det lyder næsten provokerende harmløst. Reza må dog hurtigt indse, at han ikke kan leve i fred. Principperne kommer i vejen. Landsbyen, som han har slået sig ned i, styres af et korrupt firma, der forsøger at overtage hans grund, og han kan ikke bare se til. Kampen for retfærdighed trumfer længslen efter at komme væk fra det hele. Rasoulof vandt Un Certain Regard-prisen for A Man of Integrity ved dette års Cannes-festival. Men den er ikke bare et karrieremæssigt højdepunkt. Filmen er også en intensivering af kritikken af det iranske regime, der ikke længere foregår gennem allegorier og symboler som i de tidlige film. A Man of Integrity er garanteret en god film, men er helt sikkert modig og vigtig filmkunst.

Søndag 01/10, kl. 16.30 i Cinemateket

Tirsdag 03/10, kl. 17.00 i Gloria