Print artikel

Det skal du se på CPH PIX 18

Fra 'Zama' af Lucrecia Martel
Anbefaling
27.09.18
Hudfletning af kolonialismen, fire timers kinesisk kunstfilm og underholdende filmisk skizofreni. ATLAS anbefaler endnu tre film fra CPH PIX-programmet.

Zama

Sydamerikanske film om den europæiske kolonisering har de senere år vakt opsigt på den internationale filmscene. Men hvor film som Lisandro Alonsos Jauja fra 2014 med Viggo Mortensen i hovedrollen og Ciro Guerras Slangens favntag fra 2016 bevæger sig på grænsen af den vestlige verdensforståelse og skaber drømmeagtige universer, der smelter sydamerikansk mytologi sammen med koloniseringens gruopvækkende trang til at udforske og overmande det fremmede, så lader Lucrecia Martels Zama til at være en mere eksplicit hudfletning af kolonitiden i slutningen af 1800-tallet. Alt i Zama synes at ånde af kolonialisme. Den former enhver scene, ytring og krop. Skævtsiddende parykker, sveddryppende stift tøj, forrådnede lig og udbrud af kolera og pest sætter stemningen. FIlmen handler om en spansk administrator Diego de Zama, der styrer en afsidesliggende forpost ved Paraguayfloden. Zama venter på en forfremmelse, der skal bringe ham tættere på familien i Buenos Aires, men forfremmelsen kommer ikke. Zama er isoleret og ensom og forfalder til seksuelle eskapader for at fordrive tiden og måske holde en eksistentiel angst fra døren. Til sidst beslutter han sig for at deltage i en militærekspedition, der skal fange den legendariske bandit Vicuña Porto. Men Porto er måske mere et spøgelse fremmanet af kolonisternes egen udmattelse og lede end en virkelig person? Zama lader til at være en barsk fortælling om, hvordan kolonialismen hjemsøges af en kold og meningsløs verden, som den selv har været med til at skabe.

Søn 30/09 kl. 17.00 Cinemateket

Tors 04/10 kl. 16.30 Grand Teatret

Søn 07/10 kl. 15.00 Empire Bio

An Elephant Sitting Still

»Jeg skriver denne besked fra det samme hotel, jeg mødte ham i… Hundredvis af kinesiske filmskabere har ansøgt om arbejde sammen med mig, men da jeg mødte ham, vidste jeg, at det var det rigtige. Han var fuld af ydmyghed og fantastisk at arbejde sammen med. Hans øjne udtrykte en usædvanlig stærk personlighed.« Citatet er et uddrag af den ungarske mesterinstruktør Bela Tarrs afskedsbrev til den kinesiske instruktør Bo Hu, der tog sit eget liv kun 29 år gammel. Hu døde efter hans debutfilm An Elephant Sitting Still lige var blevet færdig. Filmen fremstår dog på ingen måde som en debutants. Med en længde på næsten fire timer, tålmodige og næste æteriske steady-cam-indstillinger og en lav dybdeskarphed, hvor fokus er på hovedkaraktererne er An Elephant Sitting Still en særdeles ambitiøs og stilbevidst film. Den udspiller sig over én dag, hvor fire fortællinger bindes sammen til et intimt portræt af menneskelig lidelse. Det er historier, om de kinesere, som er blevet hægtet af i Kinas jagt på økonomisk vækst. Teenage-vennerne Bu og Ling er tynget af deres forældres problemer med at få arbejde og søger tilflugt en selvdestruktiv eskapisme. Bus bedstefar, der sover på Bus onkels balkon, får til sin store skuffelse at vide, at han vil blive flyttet til et plejehjem, fordi det er for dyrt at have ham boende. Og så er der den småkriminelle Cheng, hvis selvhad indimellem slår over i en vrede vendt mod omverdenen. An Elephant Sitting Still lyder som en original og smuk film om triste skæbner i et Kina, hvor det kan være svært at følge med.

Lør 29/09 12.00 Dagmar

Ons 03/10 14.30 Cinemateket

Holy Motors

En slags road movie på bagsædet af en hvid limousine med chauffør rundt i Paris’ gader lyder som verdens kedeligste film. Leo Carax’ Holy Motors fra 2012 er dog alt andet end kedelig, selvom den meget af tiden foregår på bagsædet af en hvid limousine i de parisiske gader. Denis Lavant spiller en slags forretningsmand, Monsieur Oscar, der stilles forskellige opgaver af en mystisk organisation. Til hver opgave klæder han sig ud. Til en opgave som en gammel tiggerkvinde, der går lidt rundt i byen for så at sætte sig tilbage i bilen. Til en anden som en motion capture-akrobat i tætsiddende catsuit, hvor han i et højmoderne filmstudie laver halverotisk CGI-gymnastik sammen med en kvinde. Og til en tredje som Monsieur Merde, en slags blomsterspisende irsk udseende nissefigur, der kidnapper en model (spillet af Eva Mendes) og holder hende fanget i en grotte. Merde har endda et opsigtsvækkende og lidt tragisk møde med sin tabte kærlighed Eva (spillet af Kylie Minogue), der bryder ud i sang. Holy Motors er absurd og morsom og modsætter sig nærmest bevidst enhver form narrativ mening. Men denne antilogik giver også en vis tyngde og alvor i flere scener, som da Oscar spiller en døende gammel mand, som skal tage afsked med sit elskede barnebarn. Holy Motors udstiller selve filmindlevelsen som kunstig og falsk og bruger den samtidig til at skabe følelser og stemninger med. Det er filmisk skizofreni - måske en kommentar til moderne identitetsskabelse? Men samtidig også bare ren underholdning frigjort fra alle tænkelige former for narrative bånd og konventioner.

Lør 06/10 18.30 Grand Teatret