Print artikel

Det skal du læse om det engelske valg

Valg i Storbritannien. Foto: WikiCommons
Anbefaling
08.06.17
En afdød madanmelder, en grisk Tony Blair og Tories versus Labour. Briterne går til valg i dag, og internettet skorter ikke på godt læsestof om et parlamentsvalg, der har fyldt alt for lidt i de danske medier. Ugens anbefalinger råder bod på skaden og finder det bedste fra Storbritannien frem.

»Jeremy Corbyn enters Downing Street no. 10…«

Det, der for en måned siden kunne være begyndelsen på en middelmådig pub-joke, kan i aften vise sig at være en realitet, når briterne skal til stemmeurnerne efter mange ugers intens og sorgpræget valgkamp.

Valget, der desværre er beskæmmet af to forfærdelige terrorhændelser, har slet ikke fået samme opmærksomhed herhjemme som præsidentvalgkampene i USA og Frankrig senest har fået det. En skam, for både underholdningsmæssigt og politisk har valget været et af de mest interessante i Storbritannien længe.

Jeremy Corbyn blev indtil for et par uger siden med rette opfattet som en politisk umulius, men han har på lyntid fundet sin indre Bernie Sanders frem. Og vælgerne, særligt de unge, er vilde med det. Med en velgennemtænkt socialpolitik og en hårdhændet retorik over for austerity (sparepolitik), har han erobret terræn i en valgkamp, der ellers var udset som en walkover for konservative Theresa May.

Hvordan har den Fidel Castro-hyldende og ukarismatiske socialist halet så kraftigt ind på Theresa May og The Tories, at visse meningsmålinger spår næsten dødt løb op til valgdagen?

Måske er det, fordi Corbyn er antitesen til Tony Blair og ’New Labour’, der omfavnede markedskræfterne og gjorde det traditionelle socialistparti til et Tories Light? I al fald er der håb og Corbyn-ros at hente hos forfatter og aktivist George Monbiot i denne klumme bragt i The Guardian:

>I've never with hope before. Jeremy Corbyn has changed that

Vi bliver en smule ved Tony Blair. Hvis ikke man har boet i England, er det svært at begribe antipatien mod hans person. Han er vitterligt dødhamrende upopulær derovre, ikke mindst på grund af sin stædige og egenrådige beslutning om at gå med i Irak-krigen. Og dog er han samtidig den eneste Labour-leder i en menneskealder, der har formået at vinde tre parlamentsvalg i træk. Det er med andre ord svært at forstå moderne britisk politik, hvis ikke man forstår Tony Blair. I et gedigent politisk longread gør Alex Bilmes og Esquire dig klogere på manden, der forandrede britisk politik for altid.

>Tony Blair: the Interview

Og så til valgaftenens anden store hovedperson: Theresa May. Hun får sandsynligvis lov at fortsætte som premierminister, men vil alligevel stå tilbage som valgets store taber. Sådan må det være, når man (næsten) sætter et 24-procentpointsforspring i meningsmålingerne over styr. New York Times’ London-korrespondent gennemgår hendes største fejltagelser i valgkampen.

>Theresa May's Lead in British Polls Narrows Aftet Missteps

Der findes næppe et mere glohedt emne i britiske valg end det offentlige sundhedsvæsen NHS – National Health Service – og dette valg er ingen undtagelse. Det ellers så højt besungne NHS har skrantet i årevis, og gang på gang kappes partilederne om, hvem der bedst kan rette op på miseren. Indtil da må briterne leve med, at landet har Vesteuropas laveste overlevelsesrate ved kræftsygdomme. Det gik desværre ud over den absolut fremragende og provokerende essayist, madanmelder og journalist AA Gill. I et rørende farvelessay fortæller han om sin kræftbehandling i det offentlige sundhedsvæsen:

>AA Gill: »More life with your kids, more life with your friends, more life spent on earth — but only if you pay.«