Print artikel

Det skal du læse i weekenden

Europa, Centralasien og Afrika set med Google Earths 'dark sky atlas'. Afrika kan være svært at spotte, men placerer sig nede i venstre hjørne. FOTO: Google Earth
Anbefaling
13.10.16
Weekendens anbefalinger byder på playlisten til et stort japansk forfatterskab. En opfordring til at nyde den mørke, uforstyrrede nattehimlen så længe det varer. Forfattere der diskuterer. Og sidst men ikke mindst 375 vrede forskere, der har fået nok af... I ved nok hvem.

I kølvandet på et stort jordskælv i 1994 mistede Los Angelas al strømforsyning for en stund. Kort efter begyndte folk at ringe 911, for nattehimlen over Californien så pludselig helt anderledes ud. Vi drukner i kunstigt lys og store dele af befolkning i USA og Europa har aldrig set nattehimlen, som den i virkeligheden tager sig ud. Det kommer de måske heller aldrig til, hvis man skal tro et forskerhold fra USA.

> The Milky Way Is Disappearing

Derfor arbejder Organisationen Dark Sky Association for at beskytte nattehimlen mod kunstigt lys. I øjeblikket er det nærmeste 'mørke-reservat' i England, men mon ikke flere locations i Danmark er kvalificerede?

> Seeing Stars

Weekendens næste anbefaling er soundtracket til et forfatterskab. Danske fans glæder sig allerede nu, selvom det først er i slutningen af oktober, at Haruki Murakami gæster Danmark. Den japanske forfatter er forhenværende jazzklubejer, og hans værker er tydeligt påvirket af interessen for musik – al slags musik. På denne litterære playliste finder man 96 numre, som på den ene eller anden måde relaterer sig til Murakamis værker. Bob Dylan, Michael Jackson, Elvis, Beethoven og selvfølgelig The Beatles.

> Your literary playlist: A guide to the music of Haruki Murakami

Tekstserien By Heart blev bragt i The Atlantic i 2015. I projektet deltog mere end 30 forfattere, heriblandt Karl Ove Knausgaard, Jonathan Franzen, Amy Tan og Charles Simic. Det er en virkelig fin samling af små tekster, hvori forfatterne konverserer om favoritpassager fra alverdens bøger og diskuterer den kreative proces, inspirationskilder og litteraturens potentiale. Her kan man eksempelvis finde Joshua Cohens tanker om forfatterens rolle i Fjodor Dostojevskijs Dobbeltgængeren, eller opleve Karl Ove Knausgaard i samtale om Kain og Abel. Det lyder nørdet – det er det også.

> By Heart – Authors share and discuss their all-time favorite passages in literature

375 prominente videnskabsfolk advarer hele verden mod Donald Trump. Hvis den republikanske præsidentkandidat vinder valget, lover han at annullere den klimaaftale, som USA underskrev i Paris i foråret. Trump har tidligere udtalt, at »global opvarmning er ét stor fupnummer skabt af – og for kinesere«. I et åbent brev, underskrevet af blandt andre Stephen Hawking, skæres det ud i pap: »menneskeskabte klimaforandringer er ikke en teori, et fupnummer, eller konspiration. Det er en realitet.«

> 375 Top Scientists Warn Us Not To Vote For Trump