Print artikel

Det skal du læse i weekenden

Det nyopførte Heydar Aliyev Center i Aserbadjsjan er blevet symbolet på den svære identitetsbalance mellem rig oliestat og nostalgisk postsovjetisk regime.
Anbefaling
07.10.16
Weekendens anbefalinger forsøger at fiske Østeuropa op fra et konstant kapløb mod glemmebogen. Flere af de postsovjetiske lande står i et limbo mellem en søgen mod det moderne vesten og en sovjetisk nostalgi. Det gør dem til et svært håndgribeligt emne for de nyhedshungrende medier. Igen kommer internettet os til undsætning.

Start i den overskuelige ende med – en form for – baggrundsviden med et lettere surrealistisk bud på Sovjetunionens historie bygget op omkring kendingsmelodien til Tetris. Det er bandet med det makabre navn Pig With the Face of a Boy, der står bag.

Vil de postsovjetiske stater nogensinde fungere som egentlig demokratier, spørges der om i RÆSON. Flere af staterne har en prodemokratisk middelklasse, men det er svært at se, hvordan en så lille del af befolkningsgruppen for alvor skal kunne vende skuden. Igen er nøgleordet korruption. Korruption, korruption, korruption. Udviklingen er dog forskellig i de respektive lande, og meget af det har at gøre med tidspunktet for den sovjetiske annektering. Mens Hviderusland til en vis grad stadig kan karakteriseres som et diktatur, søger Baltikum mere og mere mod vestlige forhold – og Georgien ses nærmest som et demokratisk forbillede i regionen. Det siger måske en del.

> Demokrati i postsovjetiske lande: en utopi?

Når vi nu er ved Georgien, så lad os lige hvile ved forrige sætnings nærmest. For der foregår også skøre ting. Eksempelvis har man i byen Gori et museum, der hylder Stalin. Nuvel, Stalin blev født i Gori og en vis stolthed lader sig derfor markere som noget, der kan overskygge de rimelig grumme ting, diktatoren foretog sig – men helt at undgå at nævne hans forbrydelser er alligevel tankevækkende. For et par år siden blev der dog tilføjet en lille udstilling om gulag-fangelejrene. Placeret under trapperne og uden et skilt.

> Georgia's Stalin museum gives Soviet version of dictator's life story

Aserbajdsjan, der placerer sig et underligt sted mellem at være en rig oliestat og nostalgisk postsovjetisk regime, et sted mellem Europa og Asien, bliver også rigere og rigere på museer. Og faktisk er det samtidskunsten, der fylder mange af rummene op. I 2012 fik de det helt grotesk arkitektoniske Heydar Aliyev Center, opkaldt efter – symptomatisk nok – Aserbajdsjans præsident fra 1993-2003 og leder af Sovjet-æraen fra 1969-1982. Siden er blandt andet Yarat! Contemporary Art Space kommet til. Og hvad er så Aserbajdsjans samtidskunst for en størrelse? Er det ligesom med Abu Dhabi og Dubai mere eller mindre et udtryk for en masse oliepenge, der er blevet udliciteret i forsøget på at skabe en kunstig æstetisk nationalidentitet? Eller trækker det snarere på nationens konstante påvirkning fra andre kulturer ved at have været en central del af Silkevejsruten. Det beretter internettet ikke så meget om. Så må man jo se det med egne øjne. Hvem vil med til hovedstaden Baku?

> Postcard from Baku: Azerbaijan’s Rising Contemporary Art Scene

Og så skulle man jo være et skarn, hvis ikke også der skal reklameres lidt for et par Atlas-artikler med ovenstående tematik i fokus. De må så tale for sig selv:

> Estland ligger derude
 

> Vestlige visioner i russiske realiteter
 

> Post-sovjetisk gadefotografi