Print artikel

Det skal du læse i weekenden

Oktoberfest? Ja, men langt fra den i München. Weekendens anbefalinger flyver i denne uge til Argentina, hvor 30.000 germanofile sydamerikanere snart slår sig løs. FOTO: Youtube
Anbefaling
29.09.16
Man kan lære meget af vores naboer i syd. Derfor bør man i weekenden læse om, hvordan nationalskepsis er fast del af det at være tysk, hvorfor tyskerne er stolte over ikke at være stolte, og hvordan de ved hjælp af gruppeterapi forliger sig med deres nazistiske fortid. Derudover rejser anbefalingerne til Oktoberfest i Argentina og et smut til New York på radioreportage med en mand, der sælger danskvand.

Danskhedsdebatten er i den forgange uge blusset op på ny. Rødbedepasset er ikke eneste danskhedskriterium, man skal også dyrke kulturen og være stolt af landet, lyder argumenterne. En lignende debat pågår for tiden i Tyskland – dog uden national stolthed. Faktisk er nationalskepsis en integreret del af tyskhed, og det ikke kun på grund af 2. verdenskrig. Sådan mener journalisten Alexander Grau i hvert fald. I sin klumme i Cicero argumenterer han blandt andet for, at Goethe, Schopenhauer og Nietzsche alle var kritiske overfor den tyske nation og i særdeleshed det tyske folk. Kommentaren er tysk, men er relativ kort. Giv den et skud.

> Was ist deutsch – und wenn ja, wie viele?:

Hvis det kniber med det tyske, har komikeren Jan Böhmermann – der blev kendt for sit smædedigt til Tyrkiets præsident Erdogan – til satireshowet Neo Magazin Royale komponeret en sang på engelsk over samme tema; hvad vil et sige at være tysk. Under parolen ”Vi er stolte af ikke at være stolte”, lovpriser sangen den tyske kritiske bevidsthed, der udlægges som vaccinen mod Europas højredrejning. Tyskhed er multi-kulti og kategorisk imperativ: »read Kant, cunt!,« som en pige i videoen får formuleret, eller se blot dette satiriske indspark i debatten om national identitet:

Selvom skepsissen måske går længere tilbage end 1945, så er og bliver fortidstraume nummer et nazismen. »To be German, it seems, is still to be one part Nazi,« skriver amerikansktyskeren Burkhard Bilger i The New Yorker. Bilger har skrevet et tankevækkende essay fra en session Familieaustellung, en særlig form for tysk gruppeterapi, hvor deltagerne spiller rollespil med deres afdøde forfædre som hovedroller. Dette for at forlige sig med familiens nazistiske spøgelser.

> Where Germans Make Peace With Their Dead:

Skal det være mere muntert, kan man læse madmagasinet Munchies’ underholdende reportage fra sidste års Oktoberfestival. Og ikke den i München. De amerikanske madskribenter har været på besøg i argentinske Villa General Belgrano, hvor Argentinas største Oktoberfest tiltrækker op mod 30.000 germanofile gæster. Her spankulerer latinamerikanere rundt i bayerske nationaldragter og spiser surkål og bratwurst. Det er multi-kulti og ret mærkeligt.

> This Is How Argentina Does Oktoberfest:

Alt skal ikke handle om noget tysk. De lidt glemte radiodokumentarister fra Radiodiaries fortjener også at blive nævnt. Kollektivet har siden 1996 hjulpet helt almindelige amerikanere med at fortælle ualmindelige historier. Det er der kommet mange originale programmer ud af. Man bør særligt lytte til det om Walter Backerman, en af New Yorks sidste bude, som har specialiseret sig i at bringe danskvand ud til privatkunder. Lyt med når han slæber vandflakser op til gamle newyorkerfruer, der egentlig kun bestiller servicen for at få besøg. På amerikansk hedder danskvand i øvrigt seltzer water, et ord hvis oprindelse, i en fodnote bemærket, kan spores tilbage til den tyske naturlige kilde Seltsers. God weekend. Prost!

> Walter Backerman, The Seltzerman: