Print artikel

De røde heste #8

Redaktionelt
08.12.19
I dette sidste afsnit af 'De røde heste' snakker vi Europa med forfatter og post.doc Malte Frøslee Ibsen og Peter Laugesen og Elena Askløf fra Vores Europa.

Er historien om Europa en undergangsfortælling? Hvad skal der til for at samle et så forskelligartet kontinent på tværs? Og ligger muligheden for at danne fællesskab i de grænseoverskridende kriser? Det taler vi om i sidste program af ATLAS’ podcastserie De røde heste, hvor Malte Frøslee Ibsen forklarer, hvorfor den europæiske venstrefløj er kørt ud på et sidespor. Peter Laugesen fortæller om de tre ”løsheder” som forener de unge europæere og Elena Askløf om den ”europæiske samtale”, som er i gang hos mange unge mennesker i Europa. Journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland er vært og podcasten er produceret af Josefine Maria Hansen.