Print artikel

ATLAS søger praktikanter til foråret 2019

Redaktionelt
06.11.18
Er du god til at skrive og er du fuld af gode ideer, er du måske den, vi leder efter. Bliv en del af holdet på ATLAS som universitetspraktikant.

ATLAS søger lige nu to universitetspraktikanter til henholdsvis kultur- og samfundsstoffet. Som praktikant deltager du i produktionen af to bogtillæg, samt løbende indhold til vores webdel.

Samfundspraktikant

Som samfundspraktikant søger vi en person med særlig interesse i dansk og international politik og international idé-debat. Du vil komme til at beskæftige dig med alt fra lange feature-formater, reportager, interviews til essays og fagbogsanmeldelser. Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig og har mod på at prøve kræfter med arbejdet i en journalistisk redaktion.

Kulturpraktikant

Som kulturpraktikant vil du få erfaring med kulturjournalistik – anmeldelser, reportager, interviews – og rig mulighed for at føre nogle af dine egne ideer ud i livet. Du kommer til at deltage i det redaktionelle arbejde på ATLAS og i både den daglige og langsigtede drift af et kulturmagasin.

Praktiske informationer

ATLAS har kontor på Nørrebro, og vi forventer, at man som praktikant bidrager med 20 arbejdstimer om ugen, hvilket både indebærer artikelskrivning, redigering af tekst, samt mere praktiske opgaver såsom korrekturlæsning og distribution af magasiner. Praktikforløbet løber i udgangspunktet fra februar 2019 til og med juni, dog med mulighed for justering. Praktikken er ulønnet.

Motiveret ansøgning (maks 1 side) samt CV sendes til redaktionschef Alexander Rich Henningsen (arh@atlasmag.dk / +4522540396) senest 6. december 2018.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.