3 uger med Herzog
Fra d 23. november til d 14. december 1974 vandrede den tyske filminstruktør, Werner Herzog fra Munchen til Paris for at redde sin ven og forbillede, den tyske filmkritiker Lotte Eisner. Det kom der en sært vidunderlig bog ud af.
Der er nogle af de der stemmer, hvor man - når man hører dem første gang - ved, at de vil blive med en resten af livet. For mig er Werner Herzogs stemme, sådan en stemme. Den der drevenhed, den tyske alvor og evnen til altid at finde det mest højspændte drama selv i de mest lavmælte ting. Særligt i naturen, der for Herzog er mørkt besjælet og vidunderligt kaotisk, og kaosskabende for de mennesker, der befinder sig i den. Det gælder både i hans fiktionsfilm, som Aguirre – the wrath of God, hvor desperationen og vanviddet stiger indtil kogepunktet, der på floden i midten af Amazonas. Klaus Kinskis udbulende øjne, og febersvedne pande bliver spejlet, vi kan genkende vores egen angst for den mørke natur i.
Det gælder også i hans dokumentarfilm, som i Encounters at the end of the world, hans film fra antarktis, og de mennesker, der bor der i sneørkenen, der for os andre lige så godt kunne være
