Mit Syn
Billedet herover så jeg første gang i foråret 2002. Det er fra Anders Petersens bog og udstilling "Nära avstånd".
Siden er jeg jævnligt vendt tilbage til billedet, og det er blevet udgangspunkt for en opgave, som jeg har givet mine studerende gennem flere år, hvor jeg vil prøve at få dem til at arbejde sig ind i samme intime rum, som vi ser her.
Da jeg som helt ung fotograf-wanna-be sidst i 80’erne opdagede Anders Petersen, gik det op for mig, at man godt kan lave vedkommende fotografi i Skandinavien.
Jeg gik og troede, at man skulle til fremmede lande langt væk for at have muligheden for at lave spændende fotografi, men da jeg så Petersens bog "Fängelse", fik jeg troen på og nok også modet til fotografiet i vores del af verden.
Senere efter at have været i lære på en avis åbnede Petersens "Ingen har sett allt" et nyt syn for mig. Den var som en eksplosion.
Når man er på en avis, skal de billeder man afleverer være rimeligt skarpe og rimeligt firkantede. Begge dele var Petersen ligeglad med i sin bog fra et psykiatrisk hospital ved Stockholm.
Det, der gør Petersen i en klasse for sig selv – og gennem alle årene til en enorm inspirationsk
