Mit Syn
Hun, en dukke sat sammen af kugleled på en unaturlig og alligevel menneskelig måde, ligger på en cirkel med ansigtet kiggende væk. Jeg føler en stærk spænding mellem objekternes placering. Hendes øjne er rettet væk fra beskueren med et trist udtryk, som om hun kigger ud på noget eller nogen, vi ikke kan se. Cirklen er efter min opfattelse et symbol på den virkelige verden, som hun ikke passer ind i. Uanset hvor meget hun prøver, er hendes krop ikke i stand til at tilpasse sig.
Min fascination for det akavede stammer sandsynligvis fra min egen følelse af ikke at passe ind. Nogle gange har cirklen ikke den rigtige form. I så fald bliver man nødt til at kæmpe for sin egen form, der afspejler ens eget væsen.
Bellmer sammensætter i dette og andre af sine værker, kvindelige kropsdele på en unaturlig og til tider grotesk måde.
Jeg fornemmer dog samtidig en stærk kærlighed og hengivenhed til kvindekroppen trods dens groteske udtryk. Det føles næsten som om denne dukke er det mest dyrbare, han ejer. Hårlokken i nederste højre hjørne er den let oversete detalje, der løfter billedet. Er det hår? Eller er det støv? Det er som om Bellmer placerer det der for at understr
