Man har kæmpet, og man har ikke givet sig

Man står tidligt op, træt og nervøs. Man laver sætter vand over, og mens det koger, smører man buksefedt i skridtet. Det er koldt udenfor, og man tager det rigtige tøj på. Så går man ud i køkkenet, og drikker kaffen, mens man spiser alt det man kan. Hænderne sitrer lidt af spænding. Så går man ud af døren med cyklen over skulderen. Man sætter sig ind i bilen. Det er søndag, og man kører nordpå. Det er søndag, og der er løb.

Man står ud af bilen. Omkring én er andre ryttere, andre motionister i gang med at varme op. Måske er man en motionist med penge og motivation. Så sidder man på sin dyre cykel på en rulle, og varmer op foran bilen. Eller man er måske ung og studerende. Man sidder på cyklen, og cykler lidt frem og tilbage for at få varme i leddene. Man stopper op, man smiler og snakker. Det er søndag, det er april, og det er måske ens første løb. Man ryster benene lidt, og tænker på om det vil gå. Gør cyklen som man vil, punkterer man, styrter man. Nej, det må man ikke tænke på. Det er søndag, og der er løb.

Man kører ned til startområdet, og der er fyldt med andre som dig. Man tænker, at man gerne vil gøre det godt, at man gerne vil køre stærkt, at det er meget