Print artikel

Den hvide elefant i rummet

Billeder
18.07.15
Hvad sker der, når en fotograf fra Dhaka, en af verdens tættest befolkede byer, tager til en nybygget spøgelsesby i Kina? Se Shadman Shahids projekt "White Elephant".

På fotofestivalen DOK:15 i Frederikstad tidligere i år, stødte ATLAS på projektet “White Elephant” af den bangladeshiske fotograf Shadman Shahid. Hans arbejde om spøgelsesbyen Cheggong skildte sig væsentligt ud fra resten af de udstillede projekter ved at være næsten filmisk i sin brug af kontekst og ved at blive udstillet som en stor kollage med kvadratiske fotos. ATLAS har interviewet fotografen om projektet. Læs bl.a. om, hvad den hvide elefant betyder, og hvad der sker, når en fotograf fra en af verdens tættest befolkede byer Dhaka tager til en spøgelsesby i Kina.

-Hvilken slags Kina oplevede du på din rejse?

Kina er et stort land og jeg har kun besøgt en lille del af det. Udover Cheggong, hvor jeg arbejdede, brugte jeg det meste af min tid i hovedbyen Kunming. Jeg oplevede, at folk var meget drevet af deres ambitioner men på samme tid var varme og gæstfri, hvilket er en blanding, jeg ikke har oplevet før.

Men Chenggon var en unik oplevelse. Jeg er født og opvokset i Dhaka, en by, hvor der er alt for mange mennesker og ikke nok bygninger, og pludselig var jeg så et sted fuldstændig modsat af det: rækker og atter rækker af smukke, moderne bygninger og ingen mennesker til at bo i dem. Jeg havde på forhånd lavet en del research og forventede en by med tomme gader og tomme bygninger. Men det der fangede min opmærksomhed, da jeg gik op fra metro stationen var alle de smukke, gamle bygninger, der var halvt revet ned og forladt. Mens jeg gik rundt i ruinerne fandt jeg ud af, at der var liv, der var blevet revet op herfra. Stedet var fyldt med minder: gamle bamser, skoleårsbøger, filmplakater på væggene og forladte ejendele. Jeg fik fornemmelsen af et sted, der var ødelagt af krig.

De her halvt ødelagte, gamle landsbyer var på en måde små lommer i et område præget af moderne urbane byggerier. Hovedbyen var primært beboet af studenter og byggeriarbejdere. Nogle luksusvillager var beboet af pensionerede betjente. Byggeriarbejderne var indbyggere i de gamle, nedrevne landsbyer. De var blevet flyttet fra deres hjem og placeret i nye store byer af regeringen. De havde ikke noget valg. Nogle af dem var lykkelige over fornyelsen, nogle helt ødelagt.

Det gik op for mig at historien mere var en økonomisk historie om Kina som en “bobbel-økonomi”. Det var en rekonstruktion af en måde at leve på: nogle måtte ofre sig, for at nogle kunne få fordelene.

-På mange måder minder din serie som stills fra en film, ligesom billeder ude af en kontekst. Hvad er dit forhold til “kontekst”?   

I første omgang, før jeg tog til Chenggon, handlede min historie hovedsageligt om “spøgelsesbyen”. Ideen om en helt tom by pirrede min nysgerrighed. Da jeg læste om stedet, var det som at læse et slags eventyr. Men som jeg nævnte tidligere, udviklede konteksten sig til noget andet, da jeg begyndte at arbejde der. Jo mere jeg snakkede med folk og lærte mere om byen, gik det op for mig at det ikke bare kunne være en lige-ud-af-landevejen historie om en tom by med tomme gader og tomme bygninger. Det var nød til at være en historie om menneskeliv. Det endte med at være en historie om arv, ødelæggelse, genopbygning, transformation og sidst men ikke mindst spild.

Da jeg ledte efter billeder, ledte jeg efter ting, som kunne udtrykke temaerne uden at være for eksplicite med smerten. Jeg kan godt lide et billede der, når man kigger på det for sig, skaber en slags mystik, hvor du ikke er helt klar over, hvad der sker. Men når du så ser på alle billederne i en fortællende enhed, giver det mening, og du ved præcist hvad billedet siger. Det er det, jeg sigter efter, men det er ikke altid, at det lykkes.

-Hvad betyder “Den hvide elefant” for serien?

I det gamle Siam, nu Thailand, brugte konger den hvide elefant som gave til folk, de ville ruinere, da den hvide elefant var ekstremt dyr at holde. Nu er det blevet et folkeligt begreb for en stor satsning, der ikke lever op til forventningerne. Efter min mening er Chenggong lige præcist det. Regeringen i Kina har besluttet at afskaffe den gamle måde at leve på og bygge en skinnende og moderne fremtid. Indtil videre har byen ikke levet på til forventningerne og er nu blevet en stor byrde. Derfor titlen “White Elephant”.

-Følte du nogle ligheder mellem Kina og dit hjemland Bangladesh?

Så vidt jeg ved, har de to lande en lang historie for kulturel udveksling og filosofier. Ting som familieværdier, måden at kommunikere og åndelighed er aspekter som har været ens i meget lang tid. Jeg tror, der er en tendens i begge lande, til at lægge de værdier bag sig og bevæge sig fremad mod et materialistisk liv.

-Hvad er dit næste projekt?

Lige nu fokuserer jeg på at færdiggøre uafsluttede projekter. For eksempel har jeg arbejdet på et projekt om vold mod kvinder Bangladesh. Arbejdet er meget forskelligt ift tilgang og æstetik. Projektet består af opsatte fotos med studielys og levende farver. 

Shadman Shahid

Dokumentarfotograf fra Bangladesh.

Studerer på Pathshala South Asian Media Academy.

Hjemmeside