Print artikel

Dagbog fra Lesbos

Familie fra Afghanistan. Vi samlede dem op på hovedvejen til Mytilini. Iman er 32 år og ingeniør.
En overfyldt gummibåd med flygtninge nærmer sig Lesbos. Mændene sidder på siderne, og kvinder og børn sidder i midten af båden.
Når flygtningene kommer i land, punkterer de gummibåden, så de ikke kan blive sendt tilbage til Tyrkiet.
Et afghansk par trøster deres spædbarn kort efter, at de er kommet i land med gummibåden.
Hvis man ikke bliver samlet op af en bus eller bil har de 50-60 kilometer foran sig. Temperaturen ligger mellem 35 og 40 grader.
En afghansk familie går af sted langs kystvejen. Vi fik stoppet dem og kørt dem ind til den nærmeste landsby.
Det flyder med brugte gummibåde og baderinge på den østlige kyst.
Fareeda (t. venstre, red.) så sit hus i Damaskus blive udslettet af en bombe. Derfor flygtede hun med sin datter Rita til Europa
Det flyder med afføring, urin og skrald i flygtningelejren Kara Tepe. Flygtningene skal selv købe et telt for at bo i lejren.
Hver anden dag uddeles der opholdstilladelser i flygtningelejren Kara Tepe. En mand med mikrofon råber navnene op.
To syriske fyre har lige modtaget deres opholdstilladelser. Nu har de seks måneder til at finde deres nye hjem i Europa.
En syrisk flygtning venter på, at hans navn (måske) bliver råbt op.
En syrisk flygtning venter på, at hans navn (måske) bliver råbt op.
Manden med hatten mistede sin ni-årige søn tre dage før, at han ankom til Lesbos. Nu er på alene på rejsen til Europa.
Vi fylder bilen med kvinder og børn og kører dem til den nærmeste landsby, hvor en bus fra Læger uden Grænser henter dem.
Vi fylder bilen med kvinder og børn og kører dem til den nærmeste landsby, hvor en bus fra Læger uden Grænser henter dem.
Vi siger farvel til flygtningene, vi mødte på den støvede grusvej langt væk fra by, vej og mennesker.
En gruppe unge, pakistanske mænd ankommer ud på aftenen til Lesbos. Vi delte vand og ledte dem i den rigtige retning.
Græske mænd på scootere og i varevogne er hurtigt til stede for at få fat i gummibåde og motorer, som de sælger videre.
En syrisk pige i flygtninelejren Kara Tepe.
Flygtninelejren Kara Tepe.
I Kara Tepe er der to brusere. En til mændene og en til kvinderne. De ligger ved toiletterne, hvor det flyder med afføring.
Afghansk familie venter på at blive afhentet af Læger uden Grænser. Zahra på 17 drømmer om at undervise i kunst.
Billeder
31.07.15
Fotodagbog fra Lesbos

Hver dag ankommer hundredevis af flygtninge fra Syrien, Afghanistan og Pakistan til den græske ferieø Lesbos. Tilstrømningen til netop Lesbos er steget næsten 1000 procent alene fra januar til maj i år. Men den fornødne nødhjælp er endnu ikke nået frem til det, som Dansk Flygtningehjælp betegner som en humanitær katastrofe. Journalist Anton Willemann har været en uge på Lesbos og hjælpe flygtninge i land. Følgende billedserie er hans fotodagbog fra rejsen.